Annonce
Østjylland

Et nyt slag venter i storoffensiv mod smøger

Hver femte af Syddjurslands borgere over 18 år har trang til nikotin. Syddjurs Kommune kæmper for at få færre til at ryge. Arkivfoto

Særlig indsats i Syddjurs får mange til at sige farvel til rygning. Derfor er Syddjurs Kommune klar med endnu et forløb, som via konkurrencer og fællesskab skal få deltagerne til droppe tobak.

Syddjurs: Hver femte Syddjurs-borger over 18 år er ryger.

Det tal vil Syddjurs Kommune have ned, og et af værktøjerne er særligt forløb for rygere med overskriften "Syddjurs kvitter Smøgerne".

I øjeblikket gør kommunen klar til det fjerde forløb. Det målrettes borgerne i Knebel og omegn, som kan blive klogere på indholdet af initiativet ved en introaften onsdag 1. marts klokken 18.30-20.00 i Lyngparken.

- Det er første gang, sundhedsområdet afholder et rygestopkursus på Mols. Vi håber, at borgerne er klar til at tage imod det gratis tilbud om rygestop, så vi kan samle mindst ligeså mange som i Ebeltoft. Når der er mange sammen, der arbejder mod det samme mål - at blive røgfri - så giver det en rigtig god dynamik og motivation i gruppen. Jeg er sikker på at smøgerne kan kvittes i fællesskab, understreger formand Ole Bollesen (S) fra Syddjurs Byråds udvalg med ansvar for sundhed.

"Syddjurs kvitter Smøgerne" har kørt tre gange tidligere med 80 deltagere i henholdsvis Kolind, Mørke og Ebeltoft. Sidst deltog der 40 personer i Ebeltoft, hvor tre ud af fire var røgfrie til slut. De fleste er stadig røgfrie.

Denne gang er det i første række rygere i Knebel og omegn, der har chancen for at blive røgfrie. I det specielle forløb med gensidig støtte og rådgivning kan de samtidig vinde præmier, sponsoreret af virksomheder i lokalområdet.

"Syddjurs kvitter Smøgerne" er for alle rygere. Det gælder både dem der ryger fem og 60 cigaretter om dagen. Alle er velkomne til at deltage i Knebel, uanset hvor i kommunen de bor. "Syddjurs kvitter Smøgerne" er et supplement til kommunens rygestopforløb, der kører hele året.

Eks-rygeren Sandy blev røgfri efter hun deltog i "Syddjurs kvitter Smøgerne" i efteråret og har nu været røgfri i fire måneder. For hende havde fællesskabet stor betydning, og det var nemmere at stoppe denne gang modsat tidligere, hvor hun havde forsøgt alene.

- "Syddjurs kvitter smøgerne" har absolut været den største hjælp for at få mig til at holde op med at ryge. Uden teamet og gruppen var jeg nok ikke helt så motiveret. Det bedste råd jeg kan give andre er: Først og fremmest skal du være 70 procent motiveret, når du tager til rygestop kursus første gang - og så får du de sidste 30 procent til at være helt klar til at stoppe, vurderer Sandy, der ikke ønsker sit efternavn i avisen.

Det kommende forløb på Mols rummer syv onsdage med caféaftener, hvor deltagerne både kan finde inspiration fra oplægsholdere og opbakning fra rygestoprådgivere og de andre deltagere. Det er gratis at deltage.

Annonce

Tal om rygning

En ny undersøgelse viser, at andelen af dagligrygere er faldet til 16 procent i den danske befolkning. Mændene står for nedgangen, mens kvinderne ryger videre som før. Undersøgelse er foretaget af Gallup for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lungeforeningen.

Undersøgelsen af danskernes rygevaner er gennemført fra 25. november til 11. december 2016 med 5.064 deltagere fra 15 år eller ældre. Den viser blandt andet:

Syv procent af danskerne ryger 15 cigaretter eller mere dagligt (storrygere).

49 procent af de kvinder, der ryger dagligt, oplever sig som meget afhængige af nikotin. For mændene er tallet 36 procent.

60 procent af de, der ryger dagligt, vil gerne holde op med at ryge.

76 procent af dagligrygerne har forsøgt at stoppe med at ryge en eller flere gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce