Annonce
Regionalt

Et samlet regionsråd enige om budgettet for 2020

Aarhus Universitetshospital fik som ventet den største bid af kagen. Men regionsrådets politikere fandt også penge til de øvrige hospitaler og til klimaet. Foto: Jens Thaysen
Som ventet fik Aarhus Universitetshospital den største bid af kagen, men der blev også gode lunser til regionens øvrige sygehuse. Og så blev der afsat 25 millioner kroner til forskellige tiltag på klimaområdet.

Regionen: Så er der indgået forlig om Region Midtjyllands budget 2020. Og ganske som spået af flere regionsrådspolitikere, blev forhandlingerne ikke nær så langvarige som sidste år. Ligeledes som forventet var det regionens store supersygehus Aarhus Universitetshospital, AUH, som trak det absolut længste strå, da der blev fordelt penge.

Bag forliget, der betyder en økonomisk saltvandsindsprøjtning på 214 millioner kroner til AUH, står samtlige partier.

Men det er ikke kun Aarhus-sygehuset der får flere penge. Alle regionens hospitaler bliver tilgodeset.

Om forliget siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S):

- Det er ikke hvert år, at vi har over en halv milliard kroner til politisk prioritering. Det havde vi i år, blandt andet på grund af en positiv økonomiaftale. Men der er hårdt brug for hver en krone. Så på den ene side glæder jeg mig over, at det er muligt at give hospitalerne bedre økonomiske forhold. Det vil gavne både patienter og medarbejdere. På den anden side er der - trods flere penge - fortsat en stram økonomi.

Annonce

Besparelser taget af bordet

Med forliget løftes AUHs økonomi som nævnt med i alt 214,3 millioner kroner. Samtidig vil forligspartierne arbejde for, at de 60,7 millioner kroner, der mangler for at komme i balance, vil blive tilført i 2021. - Regionsrådet tilfører AUH et varigt og markant løft fra 2020 og frem. Dermed er de nye varslede besparelser fra næste år og frem taget af bordet. Hospitalets gæld mere end halveres. Og det urimelige krav om at levere en forbedret effektivitet på otte procent er sat ned til seks procent. Det er en god aftale for AUH, der nu kan koncentrere sig om den store opgave, det er at finde sig til rette i nye rammer og nye arbejdsgange, siger Anders Kühnau.

Også penge til de andre

I forligspartierne er man også godt klar over, at der også er økonomiske problemer på regionshospitalerne. De får derfor også del i væksten, fordelt efter størrelsen af hospitalets budget. Det betyder, at Regionshospitalet Horsens tilføres seks millioner kroner, Hospitalsenhed Midt 14,8 millioner kroner, Regionshospitalet Randers seks millioner kroner, Hospitalsenheden Vest 13,1 millioner kroner og psykiatrien 10,6 millioner kroner. Herudover tilføres Regionshospitalet Randers 33,2 mio. kr. i 2020. Beløbet falder de kommende år og vil fra 2023 og frem være på 17 millioner kroner. Fra 2022 tilføres også Regionshospitalet Horsens 15 millioner kroner per år. De ekstra penge til Horsens og Randers gives, fordi disse to hospitaler har særlige udfordringer blandt andet affødt af en høj produktivitet.

- Politik er kunsten at balancere mellem mange hensyn. Jeg synes, vi med budgetforliget har fundet en god balance. Vi tilgodeser AUH som regionens faglige fyrtårn og anerkender samtidig, at regionshospitalerne og psykiatrien skal have rimelige arbejdsvilkår, siger Anders Kühnau.

Udover de nævnte løft til hospitalerne bliver der i budgettet også afsat 15 millioner kroner til at styrke indsatsen på tre områder: Det nære sundhedsvæsen, medfinansiering af anlægsprojekter i regionens sundhedshuse samt etablering af gode fysiske rammer for de kommunale og regionale funktioner i Lemvig Sundhedshus.

Klimaet

På området for Regional Udvikling har politikerne haft et særligt fokus på klima. Forligspartierne er enige om at afsætte 25,5 millioner kroner til en handlingsplan, som blandt andet fokuserer på bæredygtighed, klima og grøn omstilling.

Herudover prioriteres seks millioner kroner til at virkeliggøre den bæredygtighedsstrategi, som skal vedtages i 2020. Strategien vil tilslutte sig regeringens mål om en 70 procents reduktion af CO2 og andre klimagasser i 2030 i forhold til 1990. Og strategien skal anvise konkrete veje til at nå målet og understøtte både bæredygtig transport og hospitalernes, institutionernes og regionshusenes omstilling til bæredygtig drift. - Vi skal indkøbe mere bæredygtigt, genbruge mere og reducere affald så meget som muligt. Der ligger en kæmpestor opgave i ikke bare tænke, men også handle mere bæredygtigt i hverdagen. Den opgave tager vi på os, og jeg ved, at mange medarbejdere tripper for at komme i gang, siger Anders Kühnau.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Annonce