Annonce
Debat

Et sanseløst sekund

Susanne Hoeck, journalist, udviklingschef, Club La Santa

1986. Jeg var sprød som overfladen på den perfekte creme brulé og lige så sød. Blød som en fuldmoden fersken og iført en T-shirt i samme farve. Meget uskyldig. Levende. Nysgerrig og ikke blot med en fornemmelse af, men også en klar viden om, at noget stort ventede forude. Hele livet faktisk.

En enkelt øl var nok til at gøre stemningen nærmest euforisk, eller var det tonerne, der skrattede ud af højtalerne kun afbrudt af, når kasettebåndet blev vendt eller spolet tilbage, så vi bare én gang til ukueligt kunne skråle "vi er dem de andre ikke vil lege med?" Og så var det, det opstod, det sanseløse sekund. Da et par blå øjne under en sværm af lyse krøller trådte ind i rummet og lyste det op, som var det en helgen fra de højere himmelstrøg, der var landet. Sanseløst eller sansefuldt - for mig var det hele universets kærlighed, der ramte på én gang. Pludselig forklædt som voksen. Det første kys, der i dag er blevet til tre fine mennesker, som jeg er mor til.

26.000 kommentarer og 19.000 delinger på Facebook. For ikke at nævne klummer som denne, taler, mindeoptog og højtideligheder, der kulminerer i denne weekend. Fordi vi er en hel nation og flere generationer, der har haft hver vores enestående sanseløse sekunder, som vækker minder om kærlighed i alle afskygninger, vildskab, oprør, fællesskab eller tømmermænd af den slags, hvor man lover sig selv, at gårsdagen aldrig skal gentages.

Kim Larsen. 72 år, 500 sange, tre koner og seks børn. Antallet af koncerter, publikummer, der har klappet, kilometer, der er turneret, tør jeg ikke engang gætte på. Men hvad er det, der smelter os sammen på tværs af forskellighederne? Er det stemmen, ordene, tonerne? Og hvad er det præcis, der gør, at nogle mennesker aldrig dør, fordi de lever videre i os andre? Er det den udødelighed, som mange af os søger?

Det er først i den seneste uge, det er gået op for mig, hvilke spor en bredmundet folkesanger har plantet i mig. Min seneste klumme på denne plads handlede om de smukke unge mennesker - det var også hans værk. Og pludselig kan jeg huske den første skræmmende biografoplevelse i mit liv - Midt om natten - med voldelige rockere, stofmisbrug og selvmord. Og Papirsklip, som for mig var synonym med Den Gamle By og Peter Klip, som nogen af jer måske kan huske. Min og min brors silhuetter hænger stadig i guldrammer i mit barndomshjem.

Selvom jeg aldrig har ønsket at være en prinsesse, med eller uden syrener, så er jeg lige nu gået i stå på min line i et nyt sanseløst sekund. Et sekund, som giver god anledning til at spørge sig selv "fik du set det, du ville?"

Kære Kim - hermed den kærligste og mest taknemmelige hilsen, vi ses måske igen.

Annonce

Kim Larsen. 72 år, 500 sange, tre koner og seks børn. Antallet af koncerter, publikummer, der har klappet, kilometer, der er turneret, tør jeg ikke engang gætte på. Men hvad er det, der smelter os sammen på tværs af forskellighederne? Er det stemmen, ordene, tonerne?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Bedre neurorehabilitering eller besparelse?

I næste uge skal Region Midtjyllands hospitalsudvalg og udvalg for nære sundhedstilbud igen tage stilling til et forslag om at flytte neurorehabilitering fra Horsens og Randers til Aarhus. Som næstformand i udvalget for nære sundhedstilbud har jeg naturligvis fulgt sagen tæt, for netop spørgsmålet om nærhed og kvalitet i behandlingen betyder meget for Alternativet. Fagligt er der både fordele og ulemper ved at samle neurorehabiliteringen i Aarhus. En samling i Aarhus vil fjerne behovet for overflytning mellem hospitalerne, og det giver mulighed for større specialisering. Desuden vil der også være fordele alene i placeringen tæt ved neurologien. Til gengæld kan placeringen længere væk fra patienternes hjem give mindre støtte fra patienternes pårørende. Der er næppe tvivl om, at fordelene trods alt overstiger ulemperne, og samlingen dermed vil være et kvalitetsmæssigt løft af neurorehabiliteringen. Der er til gengæld heller ikke tvivl om, at det giver en større udgift, end den nuværende løsning. Hvis vi skal lave ændringen, skal vi derfor være klar til at betale mere for det. I den nuværende indstilling skal ændringen finansieres af andre besparelser på de tre hospitaler. Det er ikke i orden! Alternativet kan derfor kun støtte forslaget om at flytte neurorehabiliteringen fra Horsens og Randers til Aarhus, hvis vi kan finde pengene til merudgiften uden at de tre hospitaler skal lave kompenserende besparelser.

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Annonce