Annonce
Kultur

Et scoop af en gave for Aros: Lemmerz' døde gris

Grisen "Pig" hænger på niveau otte på Aros uden for spisestedet "Aros Wine & Food". Foto: Michael Svenningsen

I 26 år har Christian Lemmerz' skulptur været i privat eje. Nu har fond doneret den til Aarhus-museet.

AARHUS: Christian Lemmerz er en kontroversiel kunstner, og i 1994 vakte han furore i Danmark, da han udstillede døde grise på Esbjerg Kunstmuseum og lod dem rådne op på stedet. Nu har kunstmuseet Aros i Aarhus uventet fået en gave - en skulptur af en gris. Og den har en særlig historie.

Publikum kan opleve grisen foran spisestedet "Aros Wine & Food" på ottende niveau. Den er kommet i selskab med andre døde grise, skanker af kød, der symbolsk hænger i et glasskab ved indgangen til restauranten.

I 26 år har Lemmerz-grisen, der har den engelske titel "Pig", hængt i en lejlighed i Sønder Allé Aarhus. I den tid har den været ejet af Poul Jensen, dynamisk århusiansk erhvervsmand, der for nylig fyldte 90 år. Han var i en årrække direktør og til sidst eneejer af ingeniør-firmaet Bruun & Sørensen og har i mange år været og er stadig formand for Vilhelm Kiers Fond.

Annonce

Skulpturen og Lemmerz

Christian Lemmerz' grise-skulptur er fra 1992. Poul Jensens køb finansierede tre støbninger af grisen. En hænger på Horsens Kunstmuseum og en hos en privat ejer på Sjælland.Christian Lemmerz er dansk-tysker og 60 år. Han udstillede på Aros i 2005 i H. C. Andersen-udstillingen "Fairy Tales Forever" og i soloudstillingen "Genfærd" 2009-2010.

Her lige ved trappen op til regnbuen hænger Lemmerz' gris. Foto: Michael Svenningsen

Kvium og Lemmerz

Kunst har altid været Poul Jensens helt store interesse, og han har et særligt forhold til "De unge vilde", som Lemmerz var en del af ligesom Erik A. Frandsen, Michael Kvium, Ingvar Cronhammar, Claus Carstensen, Christian Lemmerz, Lars Nørgaard og Peter Bonde. Han har understøttet nogle af dem i deres unge år ved at købe deres kunst, når de havde allermest brug for det, og han har festet med dem, når åbninger af udstillinger i Aarhus Kunstmuseum var overstået.

Nu har Poul Jensen solgt Lemmerz' gris til Kirsten og Palle Diges Fond, og fonden har foræret grisen til Aros. Det er sket takket være den tidligere Aros-direktør Jens Erik Sørensen, der sidder i fondens bestyrelse og altid har haft en drøm om, at Lemmerz-grisen skulle ende på det århusianske kunstmuseum.

I Jens Erik Sørensens tid som direktør for Aros præsenterede museet en stor udstilling af Christian Lemmerz' værker, en lang række hvide marmorskulpturer. Udstillingen hed "Genfærd" og blev vist 2009-2010.

- Jeg har altid ønsket, at Aros skulle have denne gris, men Poul Jensen har aldrig villet sælge før nu, og der var penge i fonden til at købe den. Da Poul Jensen købte den, finansierede det støbning af tre eksemplarer. Et er på Horsens Kunstmuseum og et hos en privat på Sjælland, siger Jens Erik Sørensen.

Christian Lemmerz var i 2005 med på Aros i H. C. Andersen-udstillingen "Fairy Tales Forever". Billedet er derfra. Foto: Jens Thaysen

Døden er det eneste sikre

Kunstneren Michael Kvium, som stort set alle danskere kender, var med, da hans ven Christian Lemmerz åbnede den storslåede udstilling på Aros, og han sagde dengang til Århus Stiftstidende: - Vi har det fælles, at vores kunst bygger på det eksistentielle i tilværelsen og med grundstenen i klassisk kunst. Vi ser kunst som et livsværk frem for en modeleg. Vi præsenterer også vores kunst på en måde, så vi risikerer at være voldsomt yt eller hadet. Egentlig er vi utroligt klassiske, men vi stiller spørgsmål til tilværelsen. Vores egentlige udgangspunkt er tegningen, og den taler vi altid om, når vi mødes.Christian Lemmerz er 60 år og født i Tyskland. Under et ophold i Italien mødte han som 23-årig Erik A. Frandsen, som fik ham med til Danmark.

I sin kunst beskriver han ofte kroppens forfald, livet og døden.

- Døden er det eneste, vi kan være sikre på. Alt andet er relativt, har Lemmerz sagt.

Grisen som den hang i lejligheden i det centrale Aarhus. Foto: Hans Petersen
Grisen har et kig til skankerne i "Aros Wine & Food". Foto: Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce