Annonce
Danmark

EU bliver lillebror blandt fiskerinationer

Om to uger kan det være slut med at fiske i britiske farvande. Danmarks Fiskeriforenning håber ikke, det går så galt, men har svært ved at forestille sig, at de danske fiskere ikke bliver ramt af de nye tider, som har været på vej i tre år.

Fiskeri: Allerede om to uger kan danske fiskere i teorien blive afskåret fra de britiske dele af Nordsøen, hvor 70 danske fartøjer henter deres fisk og deres indtægter. Et farvand hvor fiskerne henter 40 procent af de fisk, de haler ind målt på vægt. Målt i kroner er det 30 procent af fangsten, oplyser Danmarks Fiskeriforening.

Og når underdirektør i fiskernes forening, Kenn Skau Fischer, skal gøre en lang historie kort, så bliver det til: Vi håber det bedste og frygter det værste.

Sagen er nemlig, at brexit har været en del af de danske fiskeres hverdag i tankerne i de mere end tre år, der er gået, siden et lille flertal af briterne stemte det forenede kongerige ud af EU.

- Det, vi frygter, er, at Boris Johnson vil ud hurtigst muligt og uden en aftale. Og at de britiske farvande bliver fuldstændig lukket. Det vil få både jobmæssige og økonomiske konsekvenser, siger Kenn Skau Fischer uden at kunne sætte tal på.

Han har svært ved at forestille sig, at dansk fiskeri ikke bliver berørt på den ene eller den anden måde af brexit.

- Det vil være rigtig svært for britiske forhandlere komme tilbage og sige: Nu har vi indgået en aftale, og det hele fortsætter som hidtil på fiskeriområdet, siger Kenn Skau.

Storbritanien vil formentlig kræve større fiskekvoter for at give adgang til sine farvande og dermed mindre kvoter til EU-landene.

Men selvom der er nok at bekymre sig om i fiskerierhvervet, så længes fiskerne også efter en afklaring:

- Vi vil gerne videre nu. Fiskerne vil bare gerne have en afklaring. Men det er nærmest umuligt at vide, hvilken vej, det kommer til at gå, for forhandlingerne foregår jo nede i Bruxelles, og der kommer ikke meget ud, siger Kenn Skau Fischer.

Det, der er sikkert, er imidlertid, at Storbritannien og Norge om lidt begge står uden for EU. Og at det vil kunne mærkes, når EU i fremtiden sidder på en noget mindre del af de attraktive farvande.

- Som det er nu, er EU jo storebror, men fremover bliver EU lillebror til Norge og Storbritanien, siger Kenn Skau Fischer.

Det stiller de to storebrødre stærkt, når skal forhandles med EU:

- Man kan risikere, at Norge og Storbritanien kører EU over, når det handler om kvotefastsættelse i de kommende år. Briterne har ikke lagt skjul på, at de vil have større kvoter. Men jeg tror nu alligevel på, at alle tre parter har viljen til at lave en aftale om fremtidigt samarbejde, siger Kenn Skau Fischer.

Fiskernes håb er, at EU og briterne kan lave en aftale om, at fiskeriet kan fortsætte som hidtil 2020 ud, for det var en del af den aftale, som Theresa May indgik med EU, men som blev forkastet i det britiske parlament.

Udfordringerne for de danske fiskere bliver ikke mindre af, at kvoterne til fiskeri i Østersøen netop er blevet kraftigt beskåret. Det er et område, hvor fiskerne i forvejen har svært ved at få halet kroner nok op af saltvandet. Og de vil i endnu højere grad søge mod de sammen farvande, som de andre danske fiskere måske må nøjes med efter et brexit.

- Der bliver noget mere pres på fiskepladserne, og det betyder, at fiskeriet bliver mindre bæredygtigt, siger Kenn Skau Fischer.

Der er nogle internationale aftaler om, at man skal bevare fiskebestandende, og derfor må Norge og Storbritannien ikke bare fiske så meget, de vil.

Udfordringen bliver, hvor store kvoter, Storbritannien vil have for at give eksempelvis danske EU-fiskerne lov til at fiske i britisk farvand. Og EU-landenes trumf i de forhandlinger er, at briterne er afhænge af at kunne komme af med sine fisk og skaldyr til EU-landene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce