Annonce
Udland

EU-kontorer efterlever ikke FN-mål for virksomheder

Mens 7400 virksomheder i EU skal rapportere bidrag til FN's verdensmål, gør to ud af 53 EU-kontorer det samme.

Mens EU siden 2018 ved lov har påkrævet, at 7400 større virksomheder rapporterer om bæredygtighed, er der ingen lignende krav til EU's institutioner og agenturer.

Det fortæller en ny undersøgelse fra EU's revisionsret (ECA), hvis opgave er at kontrollere, om EU-borgernes penge bliver brugt i overensstemmelse med deres aftalte mål.

Foruden at EU har forpligtet sig til at bidrage til FN's 17 verdensmål (SDG), der ikke er bindende ved lov, er bæredygtig udvikling skrevet ind i EU-traktaten, som noget unionen skal arbejde for.

Derfor kritiserer revisorerne, at kun knap fire procent af de 53 undersøgte EU-institutioner og agenturer formidler deres bidrag til verdensmålene ved for eksempel at opgøre, hvor meget vand eller papir de bruger.

Ifølge Eva Lindström, ECA-medlemmet bag undersøgelsen, mangler EU også en konkret strategi for, hvordan dets milliardbudget og initiativer vil bidrage til verdensmålene frem mod 2030.

- Ud over at EU både formelt og i udtalelser har forpligtet sig til opfyldelsen af SDG'erne, er der også et element af, at EU-borgerne forventer, at unionen skal vise det gode eksempel, siger Eva Lindström.

FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget ved FN's Generalforsamling i 2015 med et sigte om at blive indfriet i 2030.

Den overordnede ambition er at udrydde fattigdom og forskelsbehandling uden at skade fremtidige generationers muligheder for at møde deres behov.

Det kræver, at man ikke kun opgør omsætning og overskud men også "ikkefinansielle oplysninger" eksempelvis klima- og miljøaftryk eller kønsfordeling.

Aktuelt er det ifølge ECA den private sektor, der sidder forrest i klasseværelset, når det kommer til den slags rapportering.

For selskaber i EU-landene skyldes det blandt andet, at EU i 2014 vedtog en lov, der siden 2018 har krævet, at omkring 7400 større virksomheder med mindst 500 ansatte, skal indlevere bæredygtighedsrapporter til staten.

- EU-loven er bred og vag og giver virksomheder stor fleksibilitet i forhold til, hvordan de kan rapporterer, siger Eva Lindström.

Loven kræver, at virksomhederne rapporterer konkret information om deres bidrag eller indvirkning på miljøet, sociale forhold og medarbejdere.

EU-Kommissionen har siden 2017 beskrevet, hvilke af FN-målene deres politiske programmer vil bidrage til, men i vage formuleringer der ikke regnes for rapportering.

Hvis ECA's anbefalinger skal følges, bliver det en opgave for den næste EU-Kommission. Den nuværende kommission med Jean Claude Juncker som formand udskiftes efter planen 1. november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce