Annonce
Udland

EU-lande udskyder optagelsessnak med Makedonien og Albanien

John Thys/Ritzau Scanpix
Senest i oktober 2019 skal EU-landene træffe en beslutning om optagelsesforhandlinger.

Et mindretal af medlemslande blokerer, at EU indleder optagelsesforhandlinger med Albanien og Republikken Nordmakedonien.

Det fremgår af skriftlige konklusioner fra et møde tirsdag mellem EU's europa- og udenrigsministre i Luxembourg.

Dermed bliver der ingen beslutning om processen, når EU's stats- og regeringschefer mødes senere på ugen i Bruxelles.

For begge lande hedder det:

- I lyset af den begrænsede tid og sagens store betydning vil ministerrådet vende tilbage til spørgsmålet med et mål om at træffe en klar og afgørende beslutning så snart som muligt og senest i oktober 2019.

Republikken Nordmakedonien har for nylig skiftet navn fra Makedonien blandt andet for at kunne søge optagelse i EU og Nato.

Det er sket i forlængelse af en årtier lang navnekonflikt med nabolandet Grækenland, hvor en stor region har samme navn.

Grækenland har blokeret for, at nabolandet kunne søge optagelse, hvis det fastholdt navnet Makedonien.

Nordmakedonien har ifølge flere diplomater størst chance for - på et tidspunkt - at indlede forhandlinger med EU, mens vejen for Albanien, hvor korruptionen er udtalt, synes mere stenet.

Europa-Kommissionen og udvidelseskommissær Johannes Hahn har presset på for at sætte gang i forløbet, som de to balkanlande i skuffelse har set udskudt tidligere.

Tyskland og Holland er blandt de lande, som har bremset, at EU sætter gang i processen.

Der har været modstand i Forbundsdagen i Berlin, som først vil stemme om spørgsmålet efter sommerferien. Også parlamentet i Haag vil udsætte beslutningen.

I tillæg til den tvivl, der hersker i flere EU-lande, har Cypern truet med at nedlægge veto, medmindre EU stopper Tyrkiets boringer i cypriotisk territorialfarvand. Eller i det mindste gør noget for at stoppe tyrkerne.

EU's troværdighed er på spil, når man igen udskyder en beslutning, giver flere lande udtryk for. De ærgrer sig over, at man ikke kan tilbyde de to balkanlande forhandlinger.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se listen og prisen: Kommunen har solgt 32 ejendomme siden 2007

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Annonce