Annonce
Udland

EU-ledere truer med at straffe Tyrkiet for gasboringer

Få timer før EU's ledere samledes til topmøde gjorde Tyrkiet klar til at sende endnu et boreskib mod Cypern.

Tyrkiet risikerer at blive straffet med sanktioner fra EU. Det kan ske, hvis ikke tyrkerne sætter en stopper for deres boringer efter gas i et område ud for EU-landet Cyperns kyst.

EU-landenes stats- og regeringschefer beder i konklusionerne fra deres topmøde torsdag i Bruxelles EU-Kommissionen og udenrigstjenesten om at forberede mulige sanktioner.

Landenes europaministre besluttede allerede på et møde i tirsdags at skærpe tonen over for Tyrkiet. Det skete for at bakke op om Cypern.

Blot få timer inden EU-topmødet gik i gang i Bruxelles torsdag eftermiddag, svarede Tyrkiet så med meddelelsen om, at de sender endnu et skib mod Cypern for at bore efter gas.

Det skridt har fået topmødet til at skrue en tand op for truslen om sanktioner.

Der står ikke, hvad sanktionerne skal gå ud på. Der er heller ikke en tidsfrist for, hvornår de kan blive en realitet. Men det nævnes, at man nu også vil overveje at anvende "målrettede sanktioner".

Forleden blev der kun talt om bredere sanktioner, der for eksempel kan ramme udbetalingen af forskellige former for EU-støtte. Men nu åbnes der også for sanktioner rettet direkte mod personer og virksomheder.

Ifølge nyhedsbureauet AP er skibet "Fatih" allerede i gang med at bore i et område godt 60 kilometer ud for Cyperns vestkyst.

Den cypriotiske regering siger, at det foregår inden for et område, hvor landet ifølge folkeretten har eksklusive økonomiske retter. Dermed strider boreaktiviteterne både mod folkeretten og krænker Cyperns suverænitet.

Nu skal også skibet "Yavuz" være på vej fra havnen i den tyrkiske storby Istanbul.

I konklusionerne fra torsdagens topmøde i Bruxelles udtrykker EU-lederne "alvorlig bekymring" over situationen. De beklager samtidig, at Tyrkiet ikke har svaret på EU's gentagne opfordringer til at stoppe boringerne.

Fundet af store gasreserver i det østlige Middelhav har de senere år sat gang i et kapløb om udvindingen.

Cypern er ikke selv begyndt at bore efter gassen. Men gaskrigen føjer sig til den gamle strid om selve Cypern. Tyrkiet mener, at det omstridte område enten er internationalt farvand eller hører til den nordlige del af øen.

Øen har været delt siden 1974, hvor Tyrkiet invaderede den nordlige del af øen som svar på et græskstøttet kup. Kun Tyrkiet anerkender den selvudråbte republik i Nordcypern, og flere internationale forsøg på at mægle er slået fejl.

Der var egentlig meningen, at hele øen skulle have været med i EU i 2004. Men det glippede i sidste øjeblik, da græskcyprioterne i syd stemte nej til en genforeningsplan. Den var ellers blevet godkendt af tyrkcyprioterne i nord.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce