Annonce
Indland

EU-modstander vil ikke handle med klimaskurke

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Det er "pinligt", så lidt Danmark og EU har gjort på klimaområdet, mener Folkebevægelsen mod EU.

EU bør klippe sine handelsbånd over med de lande, der ikke gør nok for at tackle klimaudfordringerne.

Det mener Folkebevægelsen mod EU.

- Vi skal ikke lave handelsaftaler med lande, der ikke er klar til at leve op til Parisaftalen, siger spidskandidat Rina Ronja Kari onsdag aften ved en paneldebat på DR1, hvor samtlige ti spidskandidater til europaparlamentsvalget er til stede.

Rina Ronja Kari har siddet i Europa-Parlamentet siden 2014.

- Når jeg kigger på, hvad EU har gjort på klimaområdet, synes jeg ikke, det er godt nok. Hverken Danmark eller EU lever op til Parisaftalen, og det er da utroligt pinligt, siger hun.

Det var på et klimatopmøde i Paris i 2015, at 196 lande skrev under på, at man vil begrænse temperaturstigningerne til under to grader og gerne tættere på 1,5 grader.

Parisaftalen er egentlig juridisk bindende. Alle lande, der tilslutter sig aftalen, skal bidrage til at reducere de globale udledninger. Men det er dog frivilligt, hvad hvert enkelt land vælger at sætte som mål.

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener, at teknologien er vejen frem, hvis man skal løse klimaudfordringerne.

- Om 20 år vil folk stadig flyve, folk vil stadig have adgang til egen bil og have lov til at spise kød engang imellem. Vi har brug for kloge ord og forskning, lyder det fra Peter Kofod fra DF.

Mette Bock siger, at det vil begrænse ti procent af flytransporten, hvis man indfører en klimaafgift på flybilletter, og i det samlede regnestykke ville det begrænse CO2-udledningen med 0,2 procent.

- Selv om man tog alle fly på jorden og sagde, at de ikke måtte flyve mere, så er det minimalt, den CO2-udledning der ville forsvinde, siger hun.

I en måling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, er 1018 vælgere blevet bedt om at vælge de tre vigtigste politiske emner.

Her har 65 procent peget på klimaet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce