Annonce
Udland

EU-Parlament vil afskaffe skift mellem sommer- og vintertid

Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
Fra 2021 skal det være slut med at skifte mellem sommertid og vintertid, mener EU-Parlamentet.

Det skal være slut med at stille på uret to gange årligt, mener Europa-Parlamentet.

Medlemmerne har tirsdag stemt og vedtaget parlamentets holdning til forslaget fra EU-Kommissionen, der går på at afskaffe skiftet mellem sommer- og vintertid.

Medlemslandene skal ifølge forslaget vælge mellem at have enten sommertid eller vintertid - også kaldet normaltid - hele året.

Falder valget på sommertid, skal urene stilles sidste gang den sidste søndag i marts 2021. Er det vintertid, bliver det den sidste søndag i oktober 2021.

I EU-Parlamentet i Strasbourg stemte 410 medlemmer tirsdag for, mens 192 stemte imod forslaget, der også har folkelig støtte i Danmark.

I en måling fra Voxmeter svarede 48,2 procent af danskerne i efteråret 2018, at de ønsker tidsskiftet afskaffet. 37,7 procent svarede, at de ønsker at bevare det.

EU-landene, som er medlovgivere, har endnu ikke lagt sig fast på et mandat i forhandlingerne.

Parlamentet og medlemslandene vil formentlig tidligst til efteråret 2019 kunne blive enige om et kompromis, da der er valg til parlamentet om blot to måneder.

Idéen om at afskaffe det sæsonbestemte skift i tid blev præsenteret af kommissionsformand Jean-Claude Juncker i september sidste år.

Juncker bragte det op på baggrund af et borgerinitiativ, som parlamentet for et år siden bad kommissionen om at gå videre med.

4,6 millioner mennesker, langt de fleste tyskere, svarede på en undersøgelse om at sløjfe tidsskiftet. 84 procent ønskede en fast tid året rundt.

Det ligger i det forslag, der blev vedtaget, at landene og EU-Kommissionen skal koordinere deres beslutninger. Det skal man for at forhindre forstyrrelser i det indre marked.

Skulle kommissionen vurdere, at der er risiko for sådanne forstyrrelser, kan implementeringen af direktivet udskydes i op til 12 måneder.

I 1980 blev man enige om en ordning for harmonisering af tiden. Den betød, at medlemslandene skiftede fra sommertid til vintertid - og omvendt - på samme tid efterår og forår.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce