Annonce
Udland

EU ser en vigtig ny udvikling i Ukraine-konflikten

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Bruxelles opfordrer til hurtige tiltag efter Paris-topmøde, som vil sikre et stop for kampe.

EU byder det velkommen, at der er taget "vigtige skridt" frem mod en løsning af den russisk-ukrainske konflikt ved et topmøde i Paris.

Men Bruxelles opfordrer til hurtige tiltag, som vil sikre et stop for kampe i det østlige Ukraine.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Ukraines leder, Volodymyr Zelenskij, nåede under forhandlinger i det franske præsidentpalæ til enighed om en våbenhvile. Ved topmødet var præsident Emmanuel Macron og forbundskansler Angela Merkel mæglere.

Også i 2015 indgik Rusland og Ukraine en aftale om våbenhvile, men inden længe lød skudsalverne i det østlige Ukraine igen.

Mødet fandt sted inden for rammen af det såkaldte ”Normandiet Formatet”. Det forrige møde i denne sammenhæng var helt tilbage i 2016.

- Det er vigtige fremskridt og parternes genoptagede møder har stor betydning. Hvis beslutningerne føres ud i livet hurtigt, vil det have direkte positive følger for de mennesker, som bor i det østlige Ukraine - på begge sider af frontlinjen, siger en talsmand for EU.

Talsmanden for EU siger, at den nye dynamik åbner et vindue, som måske kan føre til, at begge parter fører fredsaftalen fra Minsk ud i livet.

EU har længe insisteret på, at aftalen fra Minsk skal implementeres fuldt og helt, før det kan normalisere relationerne til Rusland.

EU's økonomiske sanktioner mod Rusland på grund af landets rolle i Ukraine-konflikten ventes at blive forlænget i endnu seks måneder ved EU-topmødet i Bruxelles senere i denne uge.

Zelenskij blev indsat som landets præsident i maj og lovede sine vælgere at arbejde for et gennembrud i den anspændte situation i Østukraine.

Konflikten mellem Rusland og Ukraine brød for alvor ud i marts 2014, da Rusland annekterede halvøen Krim.

/ritzau/AFP



Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Husk nu 2020

Det er blevet nytårsaften. En aften, som af mange ses som “årets aften”. En aften, hvor vi kollektivt gør status og giver en ny chance. Festen nytårsaften skal være vildere og større end den plejer at være. Og vi skal spise endnu mere mad og være endnu smukkere klædt end nogensinde før. Og så skal vi huske at gøre os nogle nytårsforsætter. Nytårsforsætter er lidt en sjov størrelse. De er blevet vores årlige “touch-base” på den personlige udvikling, som vi egentligt gerne vil tage, men ifølge statistikkerne har svært ved at indfri. Så mange af os gør som kartoffelavler Oluf Sand gør det, med sine julegaver, nemlig ønsker os det samme i år, som vi plejer at ønske os, for det nye år. Og det er jo egentligt lidt skørt, at vi bruger nytåret til at ville forbedre noget i vores liv. For dagen i dag, er jo ikke mere særlig end dagen i går. Det øjeblik, du oplever lige NU, er altid det samme. Begreber som “sidste år”, “næste år”, “2019” og “2020” - er begreber der KUN findes i den kollektive fantasi. Det eneste sted, du nogensinde kommer til at møde “morgendagen”, det er i dit hoved. Der er kun lige NU! I det lys burde det eneste ønske, vi mennesker har, være ønsket om at være tilstede i nuet. Det må, alt andet lige, være det vigtigste sted at være - hele livet. Og mon egentligt ikke, at mange af de andre ønsker vi går og har for os selv, ville “gives os i tilgift” - når vi er til stede i nuet? For i det at være tilstede i nuet byder os at være nærværende og mere mindfull. Og dermed også mindre fyldt af vores ego-styrede tanker om hvad vi; burde, kunne, skulle og må gøre. Sådan oplever jeg det i hvert fald, i min model af verden. Nytårsaften 2019 havde jeg mange overvejelser omkring. Skulle jeg rejse væk og opleve noget nyt? Eller skulle jeg blive hjemme i DK og takke ja til den ene eller den anden festlige sammenkomst? I stedet for nogle af mulighederne, valgte jeg i år noget helt andet. Nemlig at tilbringe min aften, med det menneske der kender mig allerbedst - mig selv. Jeg skal ikke noget - og jeg var kun mig selv.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];