Annonce
Debat

EU. Vindmøller er de bedste grænsebomme

Morten Helveg Petersen

Energi: Et flertal på Christiansborg med regeringen i spidsen holder meget af grænsebomme. Derfor må de også være glade for den aftale, vi netop har indgået i Europa-Parlamentet, som sætter nye ambitiøse mål for vedvarende energi og energieffektivitet.

Millioner af verdens fattigste flygter eller migrerer på grund af tørke eller oversvømmelser skabt af klimaforandringer, som ødelægger deres høst og landenes økonomier. I kombination med politisk ustabilitet, er det med til at sende mennesker på flugt. Mennesker der helst ville blive i deres hjemlande.

Europa står for ca. 10 pröcent af verdens samlede CO2-udslip - og historisk set betydeligt mere. Men konsekvenserne rammer ikke os, der har skabt forureningen, så direkte. De rammer derimod dér, hvor livet i forvejen er hårdt og forstærker drømme om Europa og migrationsstrømme mod nord.

Hvis vi for alvor vil tage fat om noget, der vitterlig har betydning i flygtningedebatten, skal vi investere i den grønne omstilling og arbejde sammen på kryds og tværs i Europa.

Vi ved, at den grønne omstilling virker: I Danmark har vi siden 1990 fordoblet vores BNP uden at øge vores CO2-udslip. Det skyldes vores investeringer i energieffektivitet og i vedvarende energi. Og det har været en stor succes - både for vores klima og for vores bundlinje.

Resten af EU bør gå i Danmarks fodspor, når det kommer til effektivitet og vedvarende energi. Derfor har vi i Europa-Parlamentet netop stemt for, at 35% af EU's energi i 2030 skal stamme fra vedvarende kilder som vind, sol og vandkraft.

Vi er også blevet enige om, at vi skal være 35 procent mere energieffektive, så vi i Europa bruger mindre energi - præcis som det er tilfældet i Danmark. Det er ambitiøse mål, selvom jeg gerne havde set os gå endnu længere og sætte endnu højere mål.

Vi kan gå forrest i Danmark, men et er i regi af EU, at vi opnår de store og mærkbare forandringer. Den gode nyhed er, at vi er på rette vej i Bruxelles, og der ikke er nogen vej tilbage. Fremtiden er grøn.

I december blev EU-Parlamentet (de folkevalgte), EU-Kommissionen (embedsværket) og EU-Rådet (de nationale regeringer) enige om en ambitiøs aftale om en uhyre vigtig energieffektivisering af bygninger, som står for næsten halvdelen af vores energiforbrug - nedkøling i syd og opvarmning i nord.

Vi er lige nu ved at lægge sidste hånd på et lovforslag, som skal forbedre det indre marked for energi, så strøm fra vindmøller på Nordsøen kan sælges på det tyske marked - og omvendt. Det kan man desværre ikke i dag. Jeg står selv i spidsen for Parlamentets arbejde med netop dette forslag, som ret beset er en forudsætning for den grønne omstilling.

Vi oplever desværre, at en del medlemslande hænger i bremsen, det gælder desværre også Danmark. Så hermed en opfordring til Regeringen: Sæt den grønne overligger højere både i Bruxelles og i København. For vindmøller er langt mere effektive end grænsebomme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce