Annonce
Kultur

Europa er kommet til Aarhus

<p>Louise Hervé (til venstre) med den lille, røde bog, de to har lavet, og ?Chloe Maillet med den røde vinylplade med musik. Foto: Hans Petersen</p>

Den interntionale linje fortsætter i Kunsthal Aarhus, der øger sit publikum.

Med Jacob Fabricius' ankomst til Aarhus er Europa også rykket til byen.
Annonce
Fredrik Værslevs billeder hænger på murene uden på ?Kunsthal Aarhus. 27 i alt kommer op. Foto: Hans Petersen
Den nye direktør for Kunsthal Aarhus fortsætter på bedste vis den internationale linje, som Joasia Krysa havde lagt, blot med andre genrer.
Sådan hang 28 af Fredrik Værslevs billeder i skoven i Paris. Foto: Barbara Quintin
Unge, fremadstormende udlændinge buldrer ind i den gamle bygning i J. M. Mørks Gade. Og med dem følger et langt yngre og langt større publikum end tidligere.
Fra i dag er tre nye på programmet, to unge franske kvinder og en ung nordmandDe viser to udstillinger samtidig, men har ellers intet med hinanden at gøre. Kvinderne, Louise Hervé og Chloé Maillet, er begge 35 år og viser en udstilling, som er foranderlig, fordi den består af forskellige dele: Video, en rød grammofonplade af vinyl, en lille, rød bog og performance.
At der hele tiden står forskellige personer bag performancen får udstillingen til at ændre sig. Vi kender aldrig udfaldet.
Bag de mange performances her i Aarhus står folk, som interesserer sig for kunsten, heriblandt flere studerende.
Udstillingen bør derfor ses samtidig med, at der er en performance. Det er der i den tid, udstillingen varer - til 6. november - hver onsdag kl. 19 og hver lørdag og søndag kl. 14.
»Vi vil gerne fortælle historier og skabe dialog med publikum,« siger Chloé Maillet.
Den lille bog, som de selv har lavet indeholder tekster og tegninger og har titlen »Spectacles without Objects« og er inspireret af Jean Jacques Rousseau (»Tilbage til naturen«),
»Vi har arbejdet tre år på projektet og har viost det i Storbritannien, Frankrig og Litauen,« siger Louise Hervé.
Til Aarhus-udstillingen er lavet to nye viedoer. Forbindelsen mellem dem og Jacob Fabricius opstod i Belgien, hvor de alle var på en udstilling. Før Chloé Maillet slog over i kunsten havde hun en magistergrad i middelalderhistorie, mens Louise Hervé er udannet fra en kunstskole nær Paris. Begge kommer fra landet og begyndte at arbejde sammen, da de var 18 år.

Norsk billeder udendørs

Fredrik Værslev leverer noget helt andet.
Den 37-årige nordmand har skabt 27 malerier, som bliver hængt op på murene uden på Kunsthal Aarhus.
Han har tidligere lavet en lignende udstilling i en skov nær Paris. Det var i efteråret, og mens de meget ensartede malerier beholdt samme udtryk, skiftede udstillingslokalet. Det var skoven, hvis træer gik fra at være grønne i oktobe til efterårsfarver i december.
Fredrik Værslev taler let forståeligt, og vi joker med, at hans mor eller kommer fra det område, hvor den svært forståelige FCK-træner Staale Solbakken kommer fra. Hendes bror har tilmed været Solbakkens træner. Det er i Grue i Midtnorge, to timer nord for Oslo. Selv er han vokset op i Drøbak.
»I Paris gik jeg en lang tur langs Seinen med Jacob Fabricius , og vi kom til en plads, hvor en af de første impressionister, Henri Matisse, hængte sine billeder op. Der kom ideen til min udstilling i skoven ved Paris,« fortæller han.
I Aarhus diskuterede de længe, om malerierne skulle hænge i træerne uden for kunsthallen, men det endte med, at de bliver hængt på bygningen.
»Som en slags markiser,« siger Fredrik Værslev, som forklarer, at billederne ligner hinanden.
»I praksis er de ens, men de er alle originale og lavet hver for sig,« siger han.
Hans øvrige kunst er meget alsidig og ikke ligesom den i Aarhus. Fredrik Værslev har gået tre et halvt år på Konsthögskolen i Malmø og halvandet år på kunstskolen i Frankfurt, som han betegner som den bedste i Europa.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce