Annonce
Udland

Europarådets forsamling giver Rusland stemmeretten tilbage

Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Europarådsforsamling har givet Rusland stemmeret, efter den blev suspenderet i 2014 som følge af Krim-halvøen.

Fem år efter at russerne blev sendt ud i kulden, har Europarådets Parlamentariske Forsamling (Pace) igen givet Rusland stemmeret.

Det står klart, efter at forsamlingen natten til tirsdag i Strasbourg har vedtaget et forslag om at genoprette Ruslands stemmeret.

Trods store protester fra Ukraine blev forslaget vedtaget med 118 stemmer for og 62 imod. 10 medlemmer afstod fra at stemme.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Dermed kan russiske repræsentanter deltage onsdag, når der skal vælges en arvtager for norske Thorbjørn Jagland, der er afgående generalsekretær i Europarådet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Ruslands stemmeret i Pace blev suspenderet, efter at præsident Vladimir Putin i marts 2014 annekterede den ukrainske Krim-halvø.

Rusland reagerede ved at boykotte forsamlingen, og siden 2017 har landet nægtet at betale sit medlemsgebyr til Europarådet. Det drejer sig ifølge AFP om 33 millioner euro - cirka 246 millioner kroner - årligt.

Russerne havde desuden truet med at melde sig helt ud af det europæiske organ, hvis ikke de måtte deltage i onsdagens valg af en ny generalsekretær.

Ukraine har hele tiden været imod Ruslands tilbagevenden til rådet.

- Det er en dårlig besked at sende: Gør hvad du vil, annekter et andet lands territorium, dræb folk der.

- Og så kan du stadig gå derfra med alt, siger Volodymyr Arjev, leder af den ukrainske delegation.

Beslutningen fra Europarådets Parlamentariske Forsamling er i tråd med en beslutning fra Europarådets Ministerkomité, der 17. maj stemte for at genoprette Ruslands stemmeret i Europas vigtigste menneskerettighedsorgan.

Europarådet er fra 1949 og har blandt andet til opgave at sikre, at de 47 medlemslande overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce