Annonce
Indland

Eva Kjer: Blå blok har stirret sig blind på udlændingepolitik

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Valgnederlaget bør give anledning til at diskutere, om symbollovgivning er nødvendigt, mener Eva Kjer Hansen.

Det gik for sent op for de blå partier, at de ikke længere kan vinde valg på at føre en stram udlændingepolitik.

Det fortæller afgående Venstre-minister Eva Kjer Hansen i et interview med Information.

For selv om Venstre som parti fik en markant fremgang ved valget, så må Venstre-politikerne også spørge sig selv, hvorfor det ikke var nok til at genvinde regeringsmagten.

Eva Kjer Hansen tror, at det har noget at gøre med, at flygtninge- og udlændingepolitikken blev "for ekstrem" og "for firkantet".

Hun håber, at valgnederlaget kan give det borgerlige Danmark anledning til at diskutere, om symbollovgivning er nødvendigt og i stedet finde ind til de borgerlige kerneværdier såsom frihed for individet.

- Når vi taler om det værdimæssige, er det desværre meget kommet til at handle om flygtninge og udlændinge. Jeg synes, at det er de andre værdier, vi skal tale om: Friheden for borgerne og muligheden for at disponere over sine egne tjente penge, siger Eva Kjer Hansen til Information.

Hun giver de iagttagere, der siger, at Dansk Folkeparti har sejret sig selv ihjel, ret. Forstået på den måde, at et bredt flertal i Folketinget har accepteret en stram udlændingepolitik, og derfor har DF ikke længere patent på dagsordenen.

- Det, vi bliver ramt af, er, at vi ikke har set, at udlændingedagsordenen ville have en mindre betydning, og vi derfor har skullet opruste på andre områder. Vi har nok i for høj grad set udlændingeområdet som det, der kunne sikre flertallet, siger hun til avisen.

Eva Kjer Hansen er en af de få i Venstres folketingsgruppe, som har kritiseret en række af de udlændingestramninger, som den afgående regering har vedtaget de seneste år.

Hun har blandt andet været kritisk over for tildækningsforbuddet, dele af ghettopakken og forholdene for børnene på Sjælsmark.

- Det ville klæde os at droppe symbollovgivningen og blive mere målrettet i forhold til, hvad der har en effekt, siger hun til Information.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen i Information
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Højbjerg topper fortsat Badmintonligaen

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce