x
Annonce
Aarhus

Evaluering af letbane-dødsulykken i Trustrup kan tage op til et år

6. juli 2019 blev letbaneoverkørslen i Albøge ved Trustrup på Djursland ramt af en tragisk ulykke, hvor en 34-årige far og hans syvårige søn blev dræbt. Foto: Øxenholt /Ritzau Scanpix
Havarikommissionen har brugt de seneste to måneder på at indhente materiale og data, men ikke fundet behov for at underrette sikkerhedsmyndigheder om svigt.

TRUSTRUP: På lørdag er det to måneder siden, at letbaneoverkørslen i Albøge ved Trustrup på Djursland blev ramt af en tragisk ulykke, da letbanen kolliderede med en norsk personbil, og en 34-årige far og hans syvårige søn blev dræbt.

Siden da har Havarikommissionen arbejdet hårdt på at indsamle materiale og data vedrørende ulykken, og den del er nu afsluttet.

Havarikommissionen har ved undersøgelser af ulykker løbende mulighed for at rette henvendelser til sikkerhedsmyndighederne, hvis kommissionen finder indikationer på, at der er sikkerhedssvigt.

- Undersøgelsen er stadig i gang, men på nuværende tidspunkt har vi ikke haft behov for at underrette sikkerhedsmyndighederne eller de involverede parter. Hvis vi finder noget, der kan udgøre en risiko - præcis som man så ved Storebæltsulykken, hvor otte mennesker mistede livet - så vil vi straks påpege, at en række ting skal sættes i værk af sikkerhedshensyn, siger Bo Haaning, der er leder af jernbaneenheden hos Havarikommissionen.

Udover far og søn var også familiens 32-årige mor og seksårige datter i bilen. De overlevede begge.

- Har Havarikommissionen fået relevante oplysninger vedrørende ulykken fra moren i bilen?

- Havarikommissionen mener at være i besiddelse af alle relevante oplysninger vedrørende ulykken, lyder det kort fra Bo Haaning.

Annonce
Havarikommissionen har de sidste to måneder arbejdet med at indsamle al materiale vedrørende ulykken i Albøge, men den færdige rapport vedrørende ulykken kan have lange udsigter. Foto: Øxenholt / Ritzau Scanpix

Sverige og Norge indgår i rapport

Efter ulykken blev det diskuteret, hvorvidt bilistens nationalitet kunne have haft betydning for ulykken – altså om reglerne for jernbaneoverkørsler i Norge kunne være anderledes end i Danmark.

- Ved alle ulykker kigger vi udover data, logfiler og tekniske detaljer også på ”human factor”, som betyder, at vi ser på, om folk tager en beslutning, som giver mening for dem, men som kan være medvirkende til ulykken. I det her tilfælde var det norske statsborgere, derfor var det logisk at undersøge, hvordan reglerne er i Norge, ligesom føreren af bilen også kørte meget i Sverige i arbejdssammenhæng. Derfor har vi også undersøgt forholdene i Sverige. Og alt det indgår selvfølgelig også i den rapport, vi udarbejder om ulykken, siger Bo Haaning.

En færdig rapport vedrørende ulykken i Trustrup kan dog have lange udsigter.

- Rapporten bliver behandlet og udarbejdet i Havarikommissionen, men så snart vi er færdige med at have indsamlet al data, så vil denne ulykke indgå i vores arbejdsportefølje, ligesom alle vores andre ulykker, og vi arbejder med dem i den rækkefølge, de er kommet ind. Så lige nu har Storebæltsulykken fra januar førsteprioritet, siger leder af jernbaneenheden hos Havarikommissionen, Bo Haaning, der derfor ikke kan sige noget om, hvornår rapporten ligger klar.

Ifølge EU-regler skal den helst foreligge et år efter ulykken.

- Vi arbejder hårdt for at overholde den regel, men vi kan jo ikke forudse, om der pludselig kommer andre ulykker, som vi skal bruge tid på, siger Bo Haaning.

Halvbomme på overskæringen

På tidspunktet for ulykken 6. juli var overkørsel 102 i Albøge en sikret overkørsel med lys og lyd.

Siden da er der kommet halvbomme-anlæg op ved overkørslen, da Banedanmark de seneste måneder har arbejdet på et opgraderingsprojekt langs letbanen mod Grenaa.

Når opgraderingsprojektet er færdigt til oktober vil letbanetogene have mulighed for at køre 100 km/t mod de nuværende 75 km/t. Den øgede hastighed betyder, at der så kan køre to tog i timen.

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Fra 10-15 millioner til uvished om AGFs regnskab: - Vi kan simpelthen ikke regne ud, hvilket resultatet vi ender med

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Campingpladser kan holde åbent for gæster i påsken trods corona

Aarhus

Hold afstand: Vi skal vænne os til at møde politiet i naturen

Annonce