Annonce
Kultur

Eventyrer på tidsrejse til sin "forbandede" barndoms-ø

Bodil Johanne Jørgensen voksede op på Alrø, og nu fortæller hun råt for udsødet om opvæksten i det lille, lukkede samfund. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Berejst erhvervsrådgiver fra Horsens udgiver litterært krydstogt til Alrø i 1950'erne og 1960'erne.

Horsens: Bodil Johanne Jørgensen fra Horsens har i de seneste 25 år besøgt cirka 170 lande og små 20 territorier.

Hun er en af landets formentlig mest berejste kvinder, men selv om den lokale forfatter, eventyrer og coach kunne fortælle vidt og bredt om den store verden, fik hun aldrig brug for pas og visum, da hun kastede sig over arbejdet med sin nyeste bog.

Her er afstanden nemlig større i tid end sted.

Bogen "Den Forbandede Ø", der netop er udkommet, er hendes personlige fortælling om barndommen på Alrø - blot 20 kilometer stik øst fra Horsens, men dengang i 1950'erne og 1960'erne en helt anden verden for hende.

Annonce
Foto af bogens omslag: Jakob Hedegaard-Høgh

Videre på trods

I erindringsromanen fortæller hun om livet i det lille ø-samfund, om opvæksten i en familie fuld af konflikter, om efterkrigstiden, der satte sig markante mangeårige spor i form af nøjsomhed i livet, om hemmeligheder og lukkethed, om vold og skolegang i en tid, "hvor børn skulle ses, men ikke høres". For nu at nævne nogle af de temaer, hun tager op som berettigelse for bogens titel.

Bodil Johanne Jørgensen, der i dag har firmaet BJ Rådgivning i Horsens, hvor hun arbejder som erhvervskonsulent for virksomheder og offentlige institutioner, skriver, at hun, efter hun forlod Alrø i slutningen af 1960'erne, "kom videre på trods af øen".

"Jeg kørte på cykel uden cykelhjelm eller cykellygten, når det var mørkt ved fjorden. Jeg så dyr blive født og dø. Naturens gang. Der var ingen grædende aktivister ved stalddøren. Vegetarmad var en by i Rusland. Ingen trøstende mor, hvis jeg faldt og slog mig. Jeg overlevede på trods af alle farerne, uden diagnoser, uden psykologer, uden at ligge samfundet til last. Det du ikke dør af...," skriver hun på bogens omslag.

Forfatteren har tidligere udgivet bøgerne "Intuition - ledelse med hoved og hjerte", "Niels Peters sidste rejse - og andre grumme fortællinger fra lykkeland" og "Verden skal opleves - som berejst".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce