Eventyret begynder i Nisseland

- Øv, hvorfor er det altid mig, der skal stryge? Jeg hader at stryge.

Den surmulende sætning kommer fra en lille rød mekanisk nissemand. Han står ved et strygebræt i Nisserøds vaskeri.

Nisserød er en travl juleby i Eventyrlandet Nisseland. På hjemmesiden står der, at Eventyrlandet Nisseland er et museum for nisser, og for at komme dertil skal man kører gennem et bakket vestsjællandsk landskab til Mørkøv.

Vi kører mellem marker og skov, og dér ligger Nisseland. En 2000 kvadratmeter stor bygning med hundredvis af mekaniske nisser og andet jule-godtfolk, der fra 11. november til 23. december juler løs, som nisser nu engang gør i en nisseby.

Det er ikke alle nisserne, der er lige så tvære som den strygedovne i vaskeriet. De har alle sammen deres egen personlighed og historie.

Nissen, der serverer øl i Nisserød Bryghus, ser for eksempel ret glad ud. Bryghuset er noget af det første, man støder på, når man er trådt ind i den magiske verden. Det er ægteparret John Roger og Nette Philipsen, der står bag nissebyen.

- Uden juleøl går det ikke, konstaterer John Roger, da vi står foran bryggernissen.

Selv om vi er midt i oktober, er John Roger iført en rød sweatshirt. Han er i fuld gang med at gøre klar til åbningen af Nisseland. Han og Nette har omkring fire uger til at reparere de mekaniske dukker, som trænger til at blive repareret, gøre rent og bygge nyt. John Roger står bag alle dukkerne, mekanikken og skulpturerne, mens Nette syr tøjet og er hende, der ofte er hjernen bag en ny nisse eller historie.

Vi forlader bryggeriet og bevæger os dybere ind i Nisserød, hvor himlen lyser op i tusinde juletræskæders funklende stjerner, og hvor ens øjne flyver rundt for at suge al byens liv til sig. I fiskeboden har en kat snuppet en fisk, i Nisserød Avis er sætteren gået i stå, og ved ostehandleren er der drøn på. Her er der noget for enhver osteentusiast: elgsmør, grævlingeost (stærk) og hulterskovost, der er nisseøkologisk.

- Det ser ud til, at nisserne er med på bæredygtighedsbølgen? spørger jeg John Roger, som nikker og siger:

- Eller også var det dem, der startede den. Nisserne har uransagelige veje og påvirker mange mennesker.

Og hvis der er nogen, der ved, hvad nisser tænker og kan, så er det John Roger og Nette Philipsen. De har beskæftiget sig med nisser hele deres liv. Inden de åbnede Nisseland i 2002, har de siden begyndelsen af 80’erne bygget juleudstillinger med mekaniske nisser i både Tivoli, i den svenske forlystelsespark Liseberg i Göteborg og i de største danske butikscentre. Da den slags udstillinger begyndte at blive udfaset, besluttede ægteparret sig for at åbne deres eget sted i den bygning, de brugte som lagerhal.

- Vi havde troen på, at vi lavede noget, der er så i orden, at folk nok skal finde os, fortæller John Roger.

Og noget tyder på, at folk har fundet Nisseland, for ægteparret kan godt leve af stedet med et par ekstra sideløbende projekter, som blandt består i at lave figurer til Bonbon-Land og snart også håndvaske og pissoirer dekoreret som blomster til Plantorama i Hillerød.

Men hvor de får inspirationen fra er ikke sådan at få ud at John Roger. Til spørgsmålet slår han hænderne op mod himlen.

- Når du dykker ned i en materie, så udvikler det sig. Vores materie er nisser, fortæller han.

Og trolde, feer og eventyrfigurer. Det er ikke et tilfælde, at stedet hedder Eventyrlandet Nisseland. Da vi forlader ostehandleren, tager jeg mod til mig ved en grotte. Et kæmpe dragehoved kigger ned på mig fra oven. Jeg bukker min voksenkrop og kanter mig igennem grotten, hvor nisser er travlt optaget af at grave guld i minerne. På den anden side bliver jeg mødt at en kæmpe trold, der er blevet overrasket af en solopgang og derfor er ved at blive forvandlet til sten.

- Det er et hyggeligt sted, men der skal også være et element af uhygge. Børnene kan godt lide, når det er lidt skræmmende, fortæller John Roger.

Og børn er der masser af hele december, men også ældre og unge - mange af dem stamgæster.

- Børnene går rundt i timevis, og også bedsteforældrene er fornøjede, fordi de kan genkende mange ting.

Der kommer også en del demensforeninger, fordi de ældre kan genkende mange ting fra deres liv i Nisseland. Der er for eksempel en gammeldags antik honningslynge.

- Generelt hører vi fra folk, at de ikke kommer i julestemning, før de har været på besøg her, fortæller han.

Det er ikke kun danskere fra hele Danmark, der lægger deres vej forbi. Det gør også en del udlændinge, og vi er ikke de eneste journalister, der laver reportage fra Nisseland. For to år siden kom det italienske tidsskrift Vogue Bambini for at skrive en artikel.

- De var stået af toget i Jyderup i tynde habitter. De var isnende kolde, da de nåede frem. Vi måtte tø dem op med gløgg. Bagefter kørte vi dem tilbage til stationen, husker Nette Philipsen.

Ægteparret har også lavet juleudstilling i Japan i tre år i træk på øen Hokkaido, Sapporo. De pakkede fire 40-fods containere med nisser og mekanik.

- Da vi sad I flyveren på vej derned, fik vi virkelig den der følelse af, bare vi nu har det hele, husker John Roger.

For i Japan har de 110 volt, og har man ikke de rigtige adaptere med, så ville opstillingen af den mekaniske nisseudstilling i den grad blive udfordret. Men de havde heldigvis husket det hele.

I dag går tiden mest med Nisseland, og det er også helt okay for John og Nette, der har været gift i snart 40 år. De får hjælp fra familie og har 10-12 ansatte i åbningstiden, men ellers står de for det hele selv.

- Vi er ikke blevet trætte af det. Ikke så længe vi kan se, hvor glade folk bliver, når de kommer, siger Nette Philipsen.

Rundtomkring i nisselandet er ægteparret i gang med reparationer, men ellers foregår det meste af den slags arbejde i et værksted i deres hjem, der ligger omkring 10 kilometer væk. Når man er så meget sammen med nisser, kan man ikke lade være med at knytte sig en smule til dem.

- Jeg snakker med nisserne. Grin bare ad mig, men det gør jeg, siger Nette og triller selv en lille latter.

Hun giver også nisserne navne. I Bolsjeriet står en ung nisse med drillesyge øjne og en julestok i hånden.

- Han hedder Viggo. Og har de ikke noget specifikt navn, plejer jeg at kalde dem snut, fortæller hun.

Der er hundredvis af nisser, men helt præcis hvor mange har ægteparret ikke længere styr på, og at udpege yndlingsnisser går de heller ikke med til.

- Det er de alle sammen. Tænkt en ballade, vi ville få, hvis vi forskelsbehandlede nogen af dem, siger Nette og uddyber:

- Hvis man ikke behandler nisserne ordentligt, bliver de sure. Så straffer de en ved, at ens ting for eksempel forsvinder.

Når Nisselandet åbner, får det også besøg af en julemand, der tager imod børnenes ønsker. Derudover kan de yngste gæster grave efter guldmønter i en skattekiste eller farve i et tegnehæfte. Ipads, apps og den digitale udvikling kan gæsterne til gengæld godt se langt efter.

- Børnene skal have lov til at sanse. På den måde opdager de bedst og skaber deres egne fortællinger ud fra nisseudstillingerne, forklarer Nette Philipsen.

Nisseland har sidste åbningsdag 23. december, og den 24. fejrer Nette og John juleaften derhjemme med deres familie, og Nisserne har ferie i januar, februar og marts.

- Jeg har altid en følelse af, at der foregår noget, når vi ikke er her, fortæller Nette og bliver suppleret af John:

- Jeg er sikker på, at når vi lukker og slukker, så har de en fest.