Annonce
Kronik

Eventyret er lige ved hånden

Læsning er selve fundamentet under hele vores uddannelsessystem. Spørg bare, hvor meget læsestof de tusindvis af glade studenter har måttet omsætte, inden de kunne sætte den hvide hue på hovedet.

Det blev en af de sankthansaftener, jeg i de næste mange år vil tænke tilbage på som helt perfekt. Det skønneste midsommervejr. Familien samlet omkring et bål i haven. Og underholdningen? Jo, til ære for familiens yngste stod den på højtlæsning.

For tiden er vi i gang med Jacob Riisings ”Karmaboy – klokkeværk og kvindelejr”. Den primære målgruppe er formentlig børn i 10-12 årsalderen, men når man bevæger sig ind i forfatterens underfundige univers, er det helt umuligt ikke at klukke med uanset alder og køn.

Siden har jeg gået og tænkt på, hvilken enorm betydning evnen til at læse har – både for udviklingen af vores samfund og for den enkelte. Læsning er selve fundamentet under hele vores uddannelsessystem. Spørg bare, hvor meget læsestof de tusindvis af glade studenter har måttet omsætte, inden de kunne sætte den hvide hue på hovedet. Fra Ole-så-en-ko til Orwell, Obama og Ovid.

For mig må læsning aldrig blive en pligt. Det allervigtigste er læseglæden. Det er den, der avler den gode læser. Læseglæden opstår, når forældre gør højtlæsningen til en hyggestund. Den næres, når man som nylæser støder på den helt ustyrlige fortælleiver hos en forfatter som nu Jacob Riising. Og den vedligeholdes, hver gang man som voksen er så heldig at finde en ny fortælling, man kan fortabe sig i.

Noget af det bedste ved bøger er langsommeligheden. De tager den tid, de tager - selv når man sluger kapitel efter kapitel - for bagefter at blive ramt af vemod over, at læseoplevelsen er definitivt slut.

Bøger egner sig dermed ikke kun til hyggestunder i de mørke vinteraftener. Jeg læser mindst lige så meget her om sommeren, hvor vi går ned i tempo og op i at nyde livet. Hvilken luksus er det ikke at kunne sætte sig til rette med en god roman allerede efter morgenkaffen?

Den bedste del af mine ferieforberedelser er altid, når jeg omhyggeligt udvælger den stak af bøger, jeg skal have med i feriebagagen. I år vil jeg genlæse Leo Tolstojs ”Anna Karenina”. For mig er det intet mindre end verdens bedste bog – et storslået og menneskeklogt epos tilsat lige dele romantik, tragedie og russisk folkesjæl. Hvis du er så heldig, at du stadig har denne russiske klassiker til gode, kære læser, så kan jeg varmt anbefale dig en rask tur på biblioteket. Reserveringskøen er helt uforståeligt kort!

Er du ikke til 1800-tallets Rusland, så kan litteraturen i stedet tage dig med en tur til Mumbais slum i den gribende ”En hårfin balance” af Rohinton Mistry. Til Finmarken i ”At koge bjørn” af Mikael Niemi. Eller til en farm i Kenya med Karen Blixen. Det er nemlig det, læsningen kan. Den stimulerer din fantasi og gør dig klogere på mennesket, verden og livet, mens du tager den med ro i en liggestol under sydens sol eller det hjemlige æbletræ. Hvad mere kan man ønske sig?

Jo, måske lige at vi gør os umage med give læseglæden videre til næste generation. Hvis du mangler inspiration, så prøv med ”Karmaboy”-serien eller nogle af de mange andre gode, finurlige børnebøger, og oplev, hvordan der også bliver rusket liv i din egen læseglæde.

God sommer!

Annonce
Gitte Nørgaard, Direktør, Aarhus Købmandsskole, blog
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce