Annonce
Debat

Evig strid mellem beboere og bygherrer: Men byrådet kan løse problemet ved at vende processen på hovedet

"Kommunen efterlever ikke egne principper. I Danmark inddrages interesser (bygherrer, investorer, fællesråd mv.) ofte i de politiske beslutninger, men det sker ikke på et lige grundlag. Og det er et demokratisk problem, at investorer næsten altid har lettere end borgerne ved at fremføre interesser og synspunkter over for politikerne. Borgerne kan samle sig i foreninger, f.eks. fællesråd for bestemte kvarterer i byen, men selv da kommer de på bagkant i konkrete plan- og byggesager", skriver Niels Christian Sidenius. Arkivfoto: Axel Schütt

Hvorfor taber beboerdemokratiet i Aarhus? Mange borgere og fællesråd i Aarhus siger, at byens fysiske udvikling mere bestemmes af investorer end af Aarhus Byråd – og hver gang påstanden fremføres, afvises den af partierne i midten af byrådet. Det sker som regel med henvisning til Kommuneplan 2017, der er byudviklingens bibel.

Men der er en række eksempler på, at byggerier er trukket ned over hovedet på beboerne, så noget er galt med beboerdemokratiet. Problemerne knytter sig ofte til manglende indflydelse, når kommunen gennemfører planer for byudvikling og byggeri.

Planstrukturen har fire niveauer. Øverst er Kommuneplan 2017, der danner baggrund for helhedsplaner for en bydel, og hertil kan knyttes lokalplaner for et specifikt projekt et bestemt sted.

Annonce

Planstrukturens mindste del er rammeområdet, der typisk beskriver bygningshøjde, bebyggelsesprocent og indimellem også bygningsdybde. Helt centralt for borgerne.

I teorien er planstrukturen god, men i praksis efterleves den ikke, og borgerne bliver kørt over. Lokalplansforslag sendes i høring uden at være funderet i en helhedsplan, og forslag til radikale ændringer af et rammeområde tager alene udgangspunkt i en investors projekt.


Både borgere og politikere kan vinde ved en sådan ændring.


Det er det, der er ved at ske f.eks. på Rødkløvervej på Christiansbjerg og Willemoesgade 15 på Trøjborg, hvor højder og bebyggelsesprocent hæves betydeligt, og det grønne bliver reduceret. Begge steder har der været omfattende, men forgæves beboerkritik af projekterne. Helt som ved byggeriet Trøjborg 72-74 og Sandgravsvej.

Skal der være mening med planstrukturen, må helhedsplanen komme før lokalplanerne. Sker det ikke, bliver udviklingen i Aarhus bestemt af lokalplaner, der afspejler mere eller mindre tilfældige investorprojekter.

Fællesrådene på Trøjborg og Christiansbjerg har gjort politikerne og forvaltningen opmærksom på den manglende sammenhæng mellem den politiske og administrative praksis på den ene side og Kommuneplan 2017 på den anden side. Ud over tavshed – stort set – er der blevet henvist til de to lokalplansforslags baggrund i en helhedsplan for Randersvej. Men den helhedsplan findes ikke – i bedste fald er den ved at blive udarbejdet og i så fald uden at inddrage de to fællesråd.

Kommunen efterlever ikke egne principper. I Danmark inddrages interesser (bygherrer, investorer, fællesråd mv.) ofte i de politiske beslutninger, men det sker ikke på et lige grundlag. Og det er et demokratisk problem, at investorer næsten altid har lettere end borgerne ved at fremføre interesser og synspunkter over for politikerne. Borgerne kan samle sig i foreninger, f.eks. fællesråd for bestemte kvarterer i byen, men selv da kommer de på bagkant i konkrete plan- og byggesager.

Det demokratiske problem bliver kun større af en strukturel forskel på investorers og borgeres placering i forhold til den kommunale politik. Aarhus Kommune har en plan om, at indbyggertallet skal øges med ca. 5.000 om året. Det nødvendige antal boliger kan private investorer bygge. Kommunens efterspørgsel på boliger skaber udbud fra investorer og byggefirmaer, fordi der kan tjenes penge på at opføre boliger.

Borgerne kan ikke matche sammenkoblingen af politiske ønsker om vækst og investorers tilbud om at bygge. Vi er opsplittede, indsatsen skal ske i fritiden, og vores væsentligste "handelsobjekt" i forhold til politikerne er en stemme hvert fjerde år eller højlydte protester som i sagen om Rolighedsvej 16A.

Investorernes handelsobjekt er imødekommelse af politikernes ønske om mere byggeri og om at stå i spidsen for en kommune i vækst.

Skævheden øges yderligere af en praksis i kommunens modtagelse af investorers ønsker om at bygge. Investor fremlægger udkast til et projekt for at komme i dialog med kommunen, og det projekt kommer næsten altid til at bestemme det endelige projekt, og det afspejles i forslag til lokalplaner. Det udfald skyldes ikke et mirakel, men er et resultat af investors fortrinsstilling.

Et eksempel kan belyse skævheden: Investors ønske om at bygge på matriklen Willemoesgade 15 imødekom Aarhus Kommune i juni 2019 ved at give grønt lys for en ny planlægningsproces. Investor videreudviklede sit projekt, og i begyndelsen af april 2020 igangsatte kommunen den formelle planproces, da investors forslag indebar højere og tættere bebyggelse (op til seks etager og 207 procents bebyggelse) til forskel fra de fire etager og de 140 procent, der er fastlagt i Kommuneplan 2017. Først herefter blev Trøjborg Fællesråd inddraget i overvejelserne om byggeri på matriklen.

Det kan ikke undre, at hverken den nedsatte følgegruppe eller borgersynspunkterne i den offentlige høring havde held til at ændre væsentligt i det oprindelige projekt og slet ikke med hensyn til højder, drøjde og "det grønne". Og kommunen har ikke presset investor på disse områder.

Men Aarhus Byråd kan beslutte at vende processen på hovedet. Kommunen skal ikke modtage projektforslag, men alene et ønske fra en investor om at bygge et bestemt sted. Kommunen indkalder til lokale borgermøder for at få synspunkter og ideer til udvikling af området. Efterfølgende nedsættes et udvalg med repræsentanter fra kommune, investor og beboere, som søger at nå frem til en ramme for et byggeri, der kan bidrage til bydelens og byens udvikling, og som beboerne i bydelen kan se sig selv i.

En række emner står centralt her: Bygningshøjder, bebyggelsesprocent, grønne områder, trafik og parkering, klimatilpasning og bæredygtigt byggeri. Alt sammen i respekt for den gældende helhedsplan.

På basis af den fastlagte ramme udarbejder bygherren en projektudkast og kommunen et forslag til lokalplan. Beboerrepræsentanterne har mulighed for at kommentere begge og foreslå ændringer, inden byrådet ser sagen første gang. Herefter kører sagen efter planlovens retningslinjer og beslutningerne i byrådet.

Hvad så, hvis det nedsatte udvalg ikke kan blive enig om rammerne for et områdes udvikling? Ja, så må byrådet forelægges mere end én indstilling og tage stilling herudfra. Beslutningen sker så på et klart politisk grundlag.

Et sådant forløb garanterer ikke, at beboernes ønsker bliver helt eller blot delvist imødekommet. Men den skitserede proces har tre demokratiske fordele i forhold til den nuværende praksis: Beboerne bliver inddraget langt tidligere og mere direkte; hele processen bliver mere gennemskuelig for borgerne; og politikerne har større sikkerhed for at kende alle relevante synspunkter i en sag, før de træffer den endelige beslutning. Både borgere og politikere kan vinde ved en sådan ændring.

Annonce
AGF For abonnenter

Det var en uskøn AGF-sejr i en skøn kulisse, og den slags fungerer bare i Aarhus

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Annonce
Annonce
Annonce
AGF

David Nielsen jubler over sprudlende AGF: - For mig handler fodbold om andet end at score mål

Byudvikling For abonnenter

Video: Kom med indenfor i de dyreste lejligheder med panoramaudsigt i Nicolinehus på Aarhus Ø

Alarm 112

Husk paraplyen: DMI varsler voldsomme mængder regn på vej

AGF

Sejr foran 19.000 tilskuere: AGF nærmer sig top seks efter sejr over AaB

AGF

Kaos under AGF-kamp: Tusinder med billet får besked på at gå i Tivoli i stedet - tilskuere er rasende

AGF For abonnenter

Stort portræt: Yann Bissecks potentiale kender ingen grænser, men han forbereder sig allerede på et liv efter fodbolden

Debat

Debat: Den danske arbejdsmarkedsmodel holder snart ikke til mere

Alarm 112

11 personer tiltalt i omfattende narkosag: Politiet afslørede  stor amfetamin-fabrik

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Aarhus

Gratis parkering: Her kan elbilejere parkere gratis i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Marianne og Peter har parkinson og bokser for livskvalitet: - Først var det en lettelse at få en diagnose - så kom chokket

Alarm 112

Proptrækker var våben: 49-årig mand stak ud efter rival og er sigtet for grov vold

Annonce