Annonce
Danmark

Få dage fra at dø af tumor: Synstjek blev Kims redning

Kim Foder har i dag fået sit gamle liv tilbage takket være et lidt tilfældigt synstjek. Foto: Lars Fahrendorff
Uden at vide det selv var 47-årige Kim Foder ifølge lægerne få dage fra at dø pludseligt. Men en vaks optiker fattede mistanke.

Et stort cirkelformet ar går fra isse til kæbe henover højre side af 47-årige Kim Foders ansigt. Det er blevet Kims tatovering, der minder ham om, hvor tilfældig balancen mellem liv og død kan være. Uden at vide af det var Kim Foder fra Hammelev ved Haderslev sidste år uger, måske få dage, fra at dø af en otte centimeter stor hjernetumor.

- Jeg stod oppe i VIP-loungen på ishockeyarenaen i Vojens og kunne ikke længere følge med i, hvad der foregik på isen. Det var nok synet, det var galt med, tænkte jeg.

Kim Foder havde selv spillet ishockey siden han var 14 år og siden fulgt det på sidelinjen som fan. Pucken havde han aldrig haft besvær med at se, men nu var der noget galt.

Annonce

De troede jo nok, at de skulle sige farvel til mig.

- Kim Foder, hjerneopereret

Opereret af tre specialister

I løbet af ganske få dage lå Kim Foder på operationsbordet på Odense Universitetshospital med den ene side af hovedet lukket helt op. Selv kæbemusklen var skåret over, så kirurgerne kunne komme til. For inde i hovedet havde Kim formentlig i årevis båret på en voksende tumor, som nu var nanomillimeter fra at tage livet af ham.

- Optikeren sagde, at jeg skulle undersøges nærmere. Jeg kan i dag takke ham for, at jeg er i live. Det viste sig, at tumoren trykkede på min højre synsnerve, og det var derfor, at jeg havde problemer med at se.

Det var chefoptiker Thomas Aarø Andersen fra Louis Nielsen i Haderslev, der så problemet og sendte Kim til læge hurtigt. Tirsdag stod Kim i ishockey-arenaen, onsdag var han ved Louis Nielsen, torsdag ved øjenlæge og fredag indlagt på Odense Universitetshospital.

Ikke mange chancer

Lægerne gjorde hurtigt klart for Kim, at han ville dø i løbet af få dage, hvis de ikke greb ind med en operation.

- Jeg tænkte slet ikke på, om det var farligt at blive opereret. Det var min eneste chance. Det skulle bare gøres, fortæller Kim Foder.

Fra fredag til søndag aften kom familie og venner for at se til Kim - heriblandt Kims kone og hans to døtre.

- Der var så mange, at sygeplejerskerne mente, at jeg skulle ligge i velkomsten. De troede jo nok, at de skulle sige farvel til mig, siger Kim Foder.

Men sådan skulle det ikke gå, men det er især ventetiden, Kim husker.

- Det var frygteligt. Ventetiden fra fredag aften til mandag morgen, hvor jeg skulle opereres - det er de længste i mit liv.

Automekaniker Lars Kryger (th) fra LK Auto i Vojens kendte godt Kims historie, inden Kim kom og spurgte, om han kunne bruge en mekaniker. Foto: Lars Fahrendorff

Olie på fingrene

Vi møder Kim Foder på hans arbejde hos KL Auto i Vojens. Chef Lars Kryger kendte udmærket Kim i forvejen og hans historie. Han var ikke længe om, at tage Kim med på værkstedet.

- Kim kan og gør, det han skal. Der er ikke noget i vejen med ham. Jeg sagde ja med det samme, da han kom og spurgte, om vi kunne bruge en mand, siger Lars Kryger.

Kim fortæller, at han efter den opfattende operation måtte gennem et langt sygeleje med smertestillende medicin og derefter genoptræning.

- Jeg er jo konkurrencemenneske, så jeg ville være den bedste til at genoptræne. Men det gjorde jeg kun i tre måneder, inden vi fandt ud af, at jeg bare havde brug for ro derhjemme.

Arbejdet på værkstedet er også en slags genoptræning for Kim.

- Jeg skal have noget at stå op til. Ellers går det ikke, siger han.

Kim er siden blevet kontrolscannet, og alt ser fint ud. Kim er også vendt tilbage til sin gamle fritidsbeskæftigelse som fodboldtræner for Haderslev Fodboldklubs damer i 1. division.

Kim Foder er også tilbage som fodboldtræner for det lokale damehold i 1. division fra Haderslev. Foto: Lars Fahrendorff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce