Annonce
Aarhus

Få et overblik over sagen om chefen fra Center for Byens Anvendelse

<p>Claus Pedersen. Foto: Kim Haugaard.</p>

Århus Stiftstidende har de seneste uger sat fokus på en navngiven chef i Center for Byens Anvendelse hos Aarhus Kommune. Her kan følger et overblik over sagens afsløringer og udvikling.

Hvad handler sagen om?

Om flere ting: Avisen har i en serie artikler fortalt om en række sager, hvor chefen for kommunens Center for Byens Anvendelse har handlet i strid med reglerne. Blandt andet har han skaffet sponsorer til sin badmintonklub i Aalborg blandt firmaer, der har million-aftaler med hans egen afdeling i Aarhus Kommune. Han har købt caps og t-shirts for 700.000 kr. til medarbejderne hos en bekendt i Løkken, og han og hans afdeling, Natur og Vejservice har i en række tilfælde handlet i strid med reglerne for udbud.
Annonce

Hvad sker der nu?

Efter avisens artikler har direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen, indledt en personalesag mod Claus Pedersen. Den kan i princippet munde ud i alt fra en fyring over en skriftlig advarsel til ingenting.
Sideløbende med personalesagen er et eksternt revisionsfirma i gang med at undersøge tidligere medarbejderes oplysninger her i avisen om, at Natur og Vejservice bevidst har budt for lavt på opgaver fra Center for Byens Anvendelse for at undgå, at de kom i udbud - og på den måde sikre arbejdet til sig selv. Efterfølgende skal Natur og Vejservice have sendt regninger på det beløb, det reelt koste at udføre arbejdet.
Revisions-undersøgelsen kommer formentligt til at tage nogen tid, da der skal gennemgås et stort antal sager.

Kan der placeres et politisk ansvar?

Næppe.
De kritisable sager om Claus Pedersens embedsførelse strækker sig tidsmæssigt fra 2007 til i dag. I samme periode har der været fire rådmænd med ansvar for Teknik og Miljø: Den radikale Peter Thyssen var rådmand fra 2006-2009. Han blev efterfulgt af Laura Hay (V) - 2010 2012. Derefter fulgte hendes partifælle Bünyamin Simsek, inden rådmandsposten fra 2014 overgik til Kristian Würtz (S).

Hvad er Natur og Vejservice?

Det er kommunens entreprenørfirma. Det blev oprettet for 10 år siden med Claus Pedersen som chef, da byrådet besluttede, at en lang række opgaver med at passe parker, kirkegårde og grønne områder, reparere fortove, kantsten og veje og vedligeholde den kommunale skilteskov blandt andet skulle i udbud, hvor private firmaer kan byde på dem. I konkurrence med kommunens egen entreprenørafdeling vel at mærke. Med sine bud er Natur og Vejservice samtidig med til at sikre, at kommunen ikke kommer til at betale for høje priser til private firmaer.
Natur og Vejservice har omkring 250 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten er faglærte og specialarbejdere i Vejafdelingen og i Naturafdelingen.

Hvad er Center for Byens Anvendelse?

Center for Byens Anvendelse kom til verden i 2014 som en afdeling under Teknik og Miljø med cirka 400 ansatte og fik fra starten Claus Pedersen som chef. Centeret rummer blandt andet en anlægsafdeling, en afdeling for Vejdrift og en for grøn drift, der typisk er dem, der bestiller de opgaver, der skal i udbud - eller som Natur og Vejservice bliver bestilt til at lave, når der er tale om mindre opgaver.
Også Natur og Vejservice er en del af Center for Byens Anvendelse. De, der bestiller opgaverne, og de der udfører dem, er altså samlet i én afdeling og under én chef.

Kan nogen kræve erstatning af kommunen for brud på udbudsreglerne?

Næppe.
For at et firma skal kunne gøre det, skal det efter danske regler kunne påvise, at det har lidt et tab. Og det kan det ikke, når der - som det har været tilfældet i Natur og Vejservice - ikke har været afholdt et udbud.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce