Annonce
Østjylland

Få flere farver på tallerkenen

Unge på Rudehøj Efterskole prøvede at fjerne sukker og fastfood fra kosten.

Det er sværere at droppe slik, sodavand og energidrikke end kokain. Sukkerafhængighed er en bombe under vores samfund.

Annonce

En meget stor del af vores ungdom kan ikke komme ud af deres sukkerafhængighed, for de ved ikke, hvad de skal sætte i stedet.

Skræmmende synspunkter, kan man mene, men ophavsmanden, Frede Bräuner, har belæg for sine påstande. Han er forfatter til bogen »Kost, adfærd og indlæringsevne« og rejser rundt som konsulent og foredragsholder på skoler. Tirsdag var han på Rudehøj Efterskole for anden gang for at høre om elevernes oplevelser med at ændre på kosten - et forsøg de har prøvet frivilligt i en måned eller 14 dage.

Tovholder på projektet er lærer Merete Kristiansen fortæller om projektet:

»Frede Bräuner holdt et oplæg, inden eleverne meldte sig og lavede en aftale om at fjerne slik, kage, fastfood og sukker fra deres kost. Omkring en tredjedel af eleverne meldte sig til at prøve i en måned - en mindre gruppe meldte sig til 14 dage og en gruppe kunne slet ikke forestille sig at sige farvel til cola og energidrikke. Nogle få har gennemført hele måneden uden »at synde«, nogle er faldt i og er kommet op på hesten igen, og nogle har helt opgivet undervejs, men det er helt sikkert, at det har sat nogle tanker i gang hos de fleste,« fortæller hun.

Frede Bräuner mødes med eleverne for at høre deres erfaringer. En fortæller, at han aldrig spiser morgenmad. Han spiser heller ikke grøntsager, men hver aften spiser han slik og drikker sodavand.

Faktisk viser en håndsoprækning, at rigtigt mange drikker sodavand hver dag - eller energidrik, som er meget populært. Og i store mængder.

Nogle af eleverne har i stedet for at droppe de søde læskedrikke helt forsøgt at skære ned. Men det er ikke let at ændre på vaner, man har haft i årevis - og det er heller ikke let, hvis opbakningen ikke er stor hjemmefra.

»Det gik fint med at spise sundt her på efterskolen, hvor vi får sund mad - men da jeg kom hjem på weekend, var der ingen, der gad lave mad, og så henter vi på grillen - det gør vi tit,« siger Simon.

Jeppe har gennemført en måned uden sukker og fastfood. Men han vil ikke melde sig til en ny måned.

»Nej, min kæreste sagde, jeg blev så sur og irritabel,« forklarer han.

Emma meldte sig til 14 dage, men weekenden før afslutningen gik det galt.

»Jeg kom hjem, og så var der fredagsslik. Vi plejer at hygge os med slik. Det er svært at sige nej, men jeg prøver at lade være i hverdagen,« siger hun.

En hel del af eleverne melder sig til et nyt forløb - og nogle melder sig til at prøve at trappe ud af deres sodavandsforbrug.

Frede Bräuner er ret kontant i sine udmeldinger til de unge. Og han bruger et levende kropssprog og humor i sin dialog med eleverne.

»Der skal flere farver på tallerkenerne. Og man skal spise morgenmad. Man skal erstatte den sukkerholdige energi med mad - altså sund mad med langsomme kulhydrater,« gentager han.

»Junkfood er tabermad. Sund mad er vindermad,« fastslår han - men dårlige vaner er uendeligt svære at bryde. Og det har eleverne på Rudehøj Efterskole også mærket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce