Annonce
Danmark

Få overblikket: Det kæmper borgmestrene om i slag om milliarder

Statsminister Mette Frederiksen (S) skal den kommende tid forsøge at nå i mål med en udligningsreform, der umuligt kan tilfredsstille alle landets borgmestre. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
En af de næste måneders helt store politiske knaster er forhandlingerne om en ny kommunal udligningsordning. Der er udbrudt krig mellem borgmestrene i hovedstadsområdet og store dele af provinsen om et system, de færreste kan gennemskue. Avisen Danmark klæder dig på, så du forstår et af årets helt store politiske emner.

Udligning: Man siger om det kommunal udligningssystem, at der kun er tre mennesker, der forstår det: Den fuldmægtig, der indførte den i 1969, men han er død. En økonomiprofessor fra Aarhus, der siden er blevet skør, og den daværende departementschef, der blev rasende, hvis man spurgte til det.

Det er ikke til at vide, om beskrivelsen af den kommunale udligningsordning i boligminister Kaare Dybvads (S) bog "Udkantsmyten" bare er en myte. Men ét er sikkert: Det er de færreste, der helt kan gennemskue den udskældte ordning, der er slagmark for borgmestre landet over, som på tværs af partifarver slås om, hvem der skal have flere eller færre af de mange milliarder, der hvert år blive fordelt mellem landets rigeste og fattigste kommuner.

Men der er noget grundlæggende galt med systemet. Det er borgmestrene trods deres uenigheder enige om. Og efter et mislykket forsøg på at lave ordningen om i 2018, er det nu Mette Frederiksen og S-regeringens tur til at forsøge at få lavet om på Robin Hood-ordningen, selv om resultatet under alle omstændigheder vil få mange borgmestre til at rase landet over.

Men hvad er det, borgmestrene kæmper om, og hvordan fungerer den udskældte kommunale Robin Hood-ordning? Det giver avisen Danmark overblikket over her.

Annonce
Grafik: Mikkel Petersen

1. Hvorfor er der brug for udligning?

Den kommunale udligningsordning skal sikre, at kommunerne landet over leverer nogenlunde samme service til sine borgere. Lokalbefolkningens indkomst varierer nemlig fra kommune til kommune, og det skaber store forskelle mellem kommunernes indtægtsmuligheder. Derudover betyder eksempelvis flere ældre i en kommune flere udgifter til plejehjem.

Systemet kan beskrives som en Robin Hood-ordning, der skal sikre, at børnehavebørn, skolebørn og ældre på Langeland har nogenlunde lige så gode forhold som i Gentofte. Men der er alligevel blevet for stor forskel på at bo i rige og dårligere stillede kommuner, lyder kritikken fra en lang række borgmestre i provinsen. De vil have de rigere hovedstadskommuner til at sende flere penge i retning af de fattigere kommuner.

I år fordeles der omkring 18,5 milliarder kroner mellem kommunerne.

2. Hvorfor er borgmestrene vrede?

Adskillige gange har borgmestre landet over påpeget fejl og skævheder i det nuværende udligningssystem. For eksempel tog udligningsordningen i en årrække ikke hensyn til udlændinges uddannelsesniveau. Alene fra 2015 til 2018 betød den fejl, at fynske og jyske kommuner fik 1,4 milliarder kroner for lidt i udligning, mens kommunerne i Region Hovedstaden fik 1,8 milliarder kroner for meget. Den skævhed blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for 20 borgmestre, der har sagsøgt staten for at få de tabte millioner tilbage.

En anden omstridt regel i den kommunale udligning er befolkningstilbagegangs-kriteriet. I 2018 mistede Assens Kommune eksempelvis over 40 millioner kroner, fordi kommunen havde haft en fremgang i befolkningstallet på otte personer året forinden. Til gengæld fik Gentofte og Frederiksberg Kommuner i 2020 185 millioner kroner, da de ajourførte deres registre, fordi de opdagede, at en række udlændinge fejlagtigt stod registreret, selv om de var udrejst. Dermed havde kommunerne en befolkningstilbagegang, der ikke var registret, og som udløser penge fra udligningsordningen. Hvis ajourføringen af registeret var sket løbende, ville de to kommuner slet ikke være berettiget til tilskud for tilbagegangen.

Foruden de udskældte regler i ordningen har mange provinsborgmestre en generel utilfredshed med systemet. De mener, at der er blevet for store forskelle på rige og fattige kommuner, og at det postnummer, borgerne bor i, skal være mindre afgørende for den service, de kan få, end tilfældet er i dag. I den modsatte ende vil hovedstadskommunerne ikke sende flere penge til provinsen.

3. Hvorfor laves systemet først om nu?

Der har længe været bred enighed om, at udligningsordningen skulle laves om. Det var da også, da VLAK-regeringen sad ved roret, men alligevel mislykkedes forhandlingerne. I valgkampen udtalte både Venstre og Socialdemokratiet, at de så det som en bunden opgave at ændre på ordningen. Derfor skal der nu igen forhandles om ordningen.

4. Hvordan fungerer udligningen?

Udligningssystemet kan overordnet deles op i tre dele:

Alle landets 98 kommuner er omfattet af landsudligningen, der er baseret på en beregning af den enkelte kommunes beregnede skatteindtægter og kommunens udgifter. Landsudligningen godtgør 61 procent af en fattige kommunes underskud eller opkræver 61 procent af en rig kommunes overskud.

Den nok mest udskældte del af udligningssystemet er hovedstadsudligningen, der som navnet antyder, er en helt særlig ordning for hovedstadskommuner. Den ligner landsudligningen, men dækker kun 27 procent af en kommunes underskud eller opkræver 27 procent af en kommunes overskud. Det betyder, at en fattig hovedstadskommune, der får penge fra begge puljer, får dækket hele 88 procent af sit underskud.

Til gengæld kan de jyske, fynske og vestsjællandske kommuner få del i ordningen til kommuner med særlig stort underskud. Ordningen dækker op mod 32 procent af kommunernes underskud. Men for mange kommuner er ordningen ikke særligt fordelagtig. En kommune, der har et underskud per borger, der ligger på landsgennemsnittet, får nemlig kun dækket under to procent af sit underskud oven i i landsudligningen, og den samlede udligning ligger derfor omkring 63 procent. Havde en provinskommune med et gennemsnitligt underskud i stedet ligget i hovedstaden, ville den få dækket i omegnen af 85 procent af underskuddet, skriver mediet NB Økonomi. Derfor vil provinsborgmestrene gerne afskaffe hovedstadsudligningen.

Når man kigger på kommunernes udgiftsbehov, ser man blandt andet på andelen af udlændinge, antallet af ældre og antallet af ledige i kommunen.

5. Hvorfor er udligningsordningen så kompliceret?

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, forklarer, at det er utallige lappeløsninger i kriterierne bag udregningen af udligningen, som gør udligningsordningen så kompliceret. Når der eksempelvis undersøges, hvor mange personer, der har en lav indkomst i en kommune, har også au pairer tidligere været talt med som fattige, ligesom studerende har talt med, selv om hverken au pairer eller studerende udgør en særlig udgift for kommunerne.

Det er det løbende behov for at rette kriterier som disse, der har gjort ordningen så kompliceret, som den er blevet i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusianere higer efter mundbind mod corona: Apotek håber på snarlig levering

Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce