Annonce
Aarhus

Fælles sprog for ligestilling

Almaz Mengesha, medlem af Aarhus Byråd (V). Foto: Axel Schütt selvskrevet
Annonce

Da jeg som 12-årig kom direkte fra Etiopien til Danmark, mestrede jeg i al beskedenhed det danske sprog ganske fint. Onde tunger påstod imidlertid, at der var nogle huller, for de sagde at det ikke hed ”et påwc”, men at jeg kunne gå ”på wc”. Jeg boede altså i ”Starup” og ikke ”Kastrup”, selvom begge byer ender på ”strup”. Og om vinteren faldt der ikke ”en sne”, men ”et snefnug”. Jeg skulle også få styr på mine ordsprog, for det hedder altså ikke ”Husk at feje foran din egen dør, når du selv bor i et glashus”

Siden blev jeg gift med en 8 år ældre mand med karriere som lokalpolitiker i vores sønderjyske by.

Når jeg som hustru sad med ved vigtige erhvervs- og politiske møder, var der visse ældre mænd, der reagerede med tavshed eller et tomt blik, når jeg åbnede munden for at forsøge at bidrage til samtalen.

Deres få udvalgte ord var henvendt til min mand. Jeg tilgav dem på stedet, og lavede en pagt med mig selv, at jeg næste gang ville ”saje it å synnejysk, så de bedre forstod mæ”.

Efter 30 år i landet havde mit sprog udviklet sig flot, og jeg var endelig klar til at indtage livet som midtjyde.

Til min store forbløffelse viste det sig, at jeg også i Midtjylland formåede at bringe visse mænd i tvivl om mit sprog. Nogle af dem, jeg mødte i min egen politiske karriere, fremmanede det samme tomme blik, tavshed eller forundring, når jeg åbnede munden.

Én bestemt herre skar det ud i pap ved konstant at sidde med ryggen til mig, når jeg talte til ham. Men han havde ikke kunnet undgå at høre mig alligevel. Og med morskab i stemmen reflekterede han over for de øvrige deltagere i rummet over mit, for ham, tåbelige synspunkt.

Jeg var vist af stor underholdningsværdi for ham. Det var altså ikke mit sprog, det var galt med. Det var mit latterlige synspunkt, han vendte ryggen til, næsten uanset hvad det var.


Hvorfor blev min mandlige kollega, der mente akkurat det samme som jeg, ikke blev bedt om at skamme sig? Var der en forventning om, at min samvittighed og min skam skulle være på et anderledes højt niveau?


En anden mandlig kollega reagerede, i øvrigt i en helt anden sammenhæng, meget kraftigt på mit synspunkt på et emne: ”Skam dig at sige sådan, det kan du ikke være bekendt.”

Hvordan pokker skulle jeg tolke det? Hvorfor blev min mandlige kollega, der mente akkurat det samme som jeg, ikke blev bedt om at skamme sig? Var der en forventning om, at min samvittighed og min skam skulle være på et anderledes højt niveau?

Det var altså først da en i øvrigt meget afholdt ældre mandlig kollega kom for skade at omtale en anden kvindelig mødedeltager som ”hende der står klar med boller og kaffe til os til møderne”, at jeg for første gang overvejede at sætte køn ind i ligningen.

Almaz Mengesha, medlem af Aarhus Byråd (V). Foto: Axel Schütt selvskrevet

Den dag i dag er jeg stadig tvivl om, hvilket sprog jeg skal bruge om det hele. Sikkert er det, at det på ingen måder er sammenligneligt med de rystende beretninger fra kvinder landet over der har – hvis det alt sammen står til troende – været udsat for dybt krænkende og i nogle tilfælde endda strafbare handlinger.

Men jeg sidder stadig her, og mangler et sprog for det, jeg ser. For var der et element af magtudøvelse i fysisk at udelukke min person fra samtalen ved at vende mig ryggen? Hvordan skal jeg tolke, at man med latter i stemmen svarer de øvrige mænd i lokalet på mine spørgsmål? Og forventes det, at jeg som kvinde skal styres mere af min samvittighed og skam i det politiske rum?

Jeg gør mig forståelig nok på min pærevælling af sønderjysk og rigsdansk. Men vi mangler et fælles sprog om de mange forskellige elementer, der ligger i de forskellige kønsstereotyper. Det er min overbevisning, at hvis vi skal udvikle samfundet sammen, må de nye talemåder ikke blive til en kamp mellem kønnene eller generationerne.

Vi må, mænd og kvinder, unge og ældre tale om hvad det betyder når Lars Løkke siger at vores skoler er indrettet til piger og når Margrethe Vestager siger at vores samfund er bygget af mænd til mænd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Tilfreds AGF-træner efter nederlag: - Nogle gange er det vigtigt at forstå, hvilket niveau det her foregår på

AGF

Patrick Olsen: FCM har en klassetrup, men det har vi altså også

Annonce