Annonce
Debat

Fællesrådene løfter pegefingeren overfor rådmanden: Husk, at vi har både ret og pligt til at deltage i byudviklingen

"En række fællesråd har været medunderskrivere på et åbent brev til byrådspolitikerne om byudvikling og borgerinddragelse. Der opfordres til dialog og en konstruktiv debat om, hvordan vi kan skabe en Aarhus-model for borgerinddragelse. Heldigvis er der kommet en positiv respons fra rigtig mange byrådspolitikere. Imidlertid har rådmand Bünyamin Simsek tilsyneladende opfattet det som problematisk", skriver en række fællesråd. Arkivfoto: Axel Schütt

En række fællesråd har været medunderskrivere på et åbent brev til byrådspolitikerne om byudvikling og borgerinddragelse. Der opfordres til dialog og en konstruktiv debat om, hvordan vi kan skabe en Aarhus-model for borgerinddragelse. Heldigvis er der kommet en positiv respons fra rigtig mange byrådspolitikere.

Imidlertid har rådmand Bünyamin Simsek tilsyneladende opfattet det som problematisk. I Stiften 27. maj 2021 siger han: "Fællesrådene skal passe på ikke altid at være imod noget - de skal også være for noget".

Fællesrådene er mangfoldige og forskellige, men har også en del til fælles. De er "for" rigtig meget, eksempelvis at de enkelte lokalområder udvikles, bevares og forbedres med respekt for lokalområdets særkender, med inddragelse af og indflydelse for de lokale beboere, organisationer, virksomheder mv.

Annonce

De enkelte fællesråd engagerer sig derfor i kommune-, helheds-, ramme- og lokalplaner. Ligeledes trafik/mobilitets-, fredeliggørelse-, begrønnings-, klima- og miljøplaner. Kommunen kontakter også fællesrådene, når der er projekter for biodiversitet, ensomhedsbekæmpelse, kultur- og idrætstiltag.


Det må være helt og aldeles legitimt at række ud til byrådets politikere, som borgerne har givet et mandat, og sige lad os mødes, diskutere, blive bedre.


Det er i overensstemmelse med aftalen mellem kommunen og fællesrådene: "Samarbejdet har til formål at styrke medborgerskab og den aktive inddragelse af lokalsamfundets borgere, foreninger, institutioner, erhvervsvirksomheder m.fl. Samarbejdet skal sikre, at fællesrådene og de lokale synspunkter inddrages så tidligt i kommunale plan- og aktivitetsovervejelser, at der reelt er mulighed for at påvirke beslutningerne".

Nu har flere fællesråd så, som nævnt, i åbent brev påpeget nogle problemer og tilskyndet til fælles dialog om gode løsninger. Vi må opfordre rådmand Bünyamin Simsek til at forklare, hvordan det kan give anledning til igen at advare om skyggebyråd.

Mange fællesråd har valgt at indgå i et netværk, "Med Hjerte for Aarhus". Netværket består udover fællesråd også af flere borgerforeninger, borgergrupper mv. Netværket bruges til erfaringsdeling, til at hjælpe hinanden, til at blive klogere. Fælles for alle deltagere er, at det er frivillige.

Når man stiller sig til rådighed og bliver valgt eksempelvis i et fællesråd, så er det ulønnet, tidskrævende, der er ikke adgang til ekspertise eller administrativ hjælp. Derfor kan netværket have stor betydning for den enkelte frivillige og for de råd, grupper og foreninger, som er medlemmer.

Bünyamin Simsek beskriver i et nyere indlæg (Stiften 10.  juni 2021) netværket som en forening, et "øvre, politiserende autonomt organ". Det lyder voldsomt og er voldsomt forkert. Det er et netværk.

Når netværket sætter fokus på emner, som opleves som fælles problematikker af flere netværksmedlemmer, så underskriver de enkelte medlemsgrupper hver især. De fællesråd, som er medunderskrivere, afklarer først i egen bestyrelse.

Når der udsendes et åbent brev, så er det netop åbent. Det sendes til alle partier repræsenteret i byrådet. Der er lagt vægt på og søges en åben, fælles dialog. Der føres ikke partipolitik. Det lader netværket og fællesrådene politikere om.

Bünyamin Simsek finder ligeledes anledning til at rejse tvivl om fællesrådenes legitimitet, altså om fællesrådene er repræsentative. Fællesrådene forholder sig løbende til egen legitimitet og repræsentation. Uden tvivl har coronaudfordringerne også givet fællesrådene nogle problemer. Men fællesrådene er oprettet med kommunens opbakning.

Hvad ønsker Bünyamin Simsek at opnå med sin varslede undersøgelse af fællesrådene (Stiften 27. maj 2021)? At lukke dem? At sige, at det ikke er legitimt at opfordre til dialog og samarbejde om forbedringer af borgerinddragelsen? At sige, at fællesråd henholdsvis borgere generelt ikke har ret til at diskutere byudvikling med politikerne?

Bünyamin Simsek udtaler, at "fællesrådene skal ikke blande sig i byggesager og byudviklingssager på kryds og tværs af de enkelte lokalområder". Byudvikling og byggesager respekterer jo ikke nødvendigvis lokalområdegrænser, hverken til vands, til lands eller i luften. Kommunen sender i øvrigt selv indbydelser til fællesrådene i tværgående, overordnede emner, eksempelvis "Vision for Midtbyen", "Grøn og Blå By", klima- og mobilitetsplaner. Kommuneplan, borgerinddragelsesmodeller m.v. er ligeledes generelle paraplyer.

Fællesrådene adresserer ud fra deres individuelle, lokale ståsted. Men hvis fællesrådene bliver opmærksomme på, at der er overordnede spørgsmål, problematikker, tværgående fælles bekymringer eller bidrag, så er det hensigtsmæssigt i fællesskab at gøre opmærksom på det.

Hvis man i netværksregi finder yderligere lokale beboer- og borgergrupper med samme emne på sinde – så er det hensigtsmæssigt i fællesskab at gøre opmærksom på det. Alternativt skal der afsendes eksempelvis 20 åbne breve med opfordring til byrådet om dialog.

Også i forhold til byrådet, muligheden for dialog og muligheden for i fællesskab at finde gode, fælles løsninger er det hensigtsmæssigt at lave kollektive henvendelser i sager af almen interesse. Det er udtryk for demokratisk proces og opbakning, at vi søger at involvere hele byrådet. Helt i modsætning til Bünyamin Simseks påstand om, at der er tale om "politiserende grupper som alternativ til byrådet".

"Det er byrådet, som skal bestemme byens udvikling" (JP 8. juni 2021), siger Bünyamin Simsek. Det er ud fra den præmis, at borgerne har stemt på byrådets politikere. Det er jo helt korrekt, at borgerne sammensætter byrådet. Borgerne giver dermed byrådets medlemmer et mandat, som skal forvaltes. Ud fra det mandat kan byrådet træffe beslutninger. Der indgår både ret og pligt i dette mandat.

Ligeledes har borgerne en demokratisk ret og pligt til deltage. Ikke udelukkende ved at sætte kryds hvert fjerde år, men også i det hele taget. Byudvikling og borgerinddragelse ligger rigtig mange borgere meget på sinde. Uanset, om man er repræsentant for eller repræsenteret af et fællesråd, en beboerforening, en borgerforening, med i et netværk af frivillige, individuel borger, så må det være helt og aldeles legitimt at gøre opmærksom på, at her er et problem, her kan vi med fordel lave ændringer, her er noget godt eller skidt.

Det må være helt og aldeles legitimt at række ud til byrådets politikere, som borgerne har givet et mandat, og sige lad os mødes, diskutere, blive bedre. Hvad enten det er en enkelt stemme i forhold til et enkelt område, eller det er flere i fællesskab, hvor det handler om almene problematikker.

Der står i det nye "Aarhus Kompas", som for nylig blev vedtaget af byrådet, at: "Nye veje til at lede handler grundlæggende om en ny politisk og demokratisk kultur, hvor det bliver meningsfuldt og nærværende at engagere sig i byens udvikling. Og så handler det om en ny ledelsesstil, hvor vi åbent kan tale om, hvordan det går – også når det ikke går, som vi drømmer om". Det er fællesrådene også for.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Campingplads til foræringspris bygger nyt: - Det kan være de samme kunder, der lejer en campinghytte den ene weekend og tager på storbyferie den næste

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Vild udvikling: Smittetallet fortsætter himmelflugten

Byudvikling For abonnenter

Stor udvidelse af Den Permanente på vej: Kan blive et aktiv for hele Aarhus

Aarhus

Politiet søger vidner til helt umotiveret overfald i Gellerup: Højtråbende og aggressiv mand angreb kvinde

Aarhus

Faxe Kondi-kviktest: Sådan prøver de unge at fuppe sig til en corona-pjækkedag

3F-formand stopper efter afsløringer om dobbeltliv: Her er det, du skal vide om sagen

AGF For abonnenter

Stiften mener: Derfor er det en god ide at et nyt stadion 'kun' får plads til 20.000

Debat

Vi genbruger CO2 i landbruget: Det er ikke fair at gøre os til klimasyndere

Aarhus

Serverede guldstøv, candyfloss og glimmer: Populær gourmet-restaurant drejer nøglen om

Fængslet spionchef bruger ikke mulighed for appel til landsret

AGF

Dyrere end forventet: Aarhus Kommune smider 150 millioner kroner ekstra i nyt stadion

Navne For abonnenter

Farvel til en elsket overlæge: Man kan ikke sige noget skidt om Ole Helmig

Erhverv

Kaspers Aarhus-startup går i kødet på betalingsgiganterne: Nu vil en af verdens største virksomheder med på rejsen

Annonce