Annonce
Debat

Fællesskab er en luksus, man får foræret i en forening. Det ved de unge bare ikke

Astrid Wierzba, Bevægelseskulturkommentator.

Corona har været hård ved foreningslivet, men sandheden er, at de klassiske idrætsforeninger har mistet medlemmer i mange år. Især de unge seniorer bliver væk og orienterer sig i højere grad mod fitness som motion. Måske skulle vi indrette foreningerne, så de blev?

Man forstår det sådan set godt, når unge spillere siger farvel og tak til foreningerne i overgangen fra ungdoms- til seniorrækkerne. For hvor fedt er det lige at lægge et billede op på Insta af en serie 2 håndboldkamp eller at fylde vandflasker og betale dummebøder, fordi man er yngste mand på fodboldholdet?


Annonce

Så mens de unge render rundt og holder sig hakket og trimmet, lukker de øjnene for, at sport og idræt ikke bare handler om motion og udseende, men også er en mulighed for at skabe venner, vidensnetværk og være del af et område.

Astrid Wierzba, Bevægelseskulturkommentator.


Hvis man er så heldig, at der overhovedet er et seniorhold i nærheden eller et ordentligt omklædningsrum med vand i bruserne. Nej, så er det både nemmere og mere tydeligt, hvad man får ud af at tage ned i fitten for at træne sin sixpack eller booty.

Paradokset er bare, at mens de unge forlader foreningerne, når de skal til at spille seniorbold, vokser ensomheden blandt dem tilsvarende. Det samme gør immobiliteten mellem sociale lag. Bevares, det kan være et tilfælde og uden sammenhæng, og selvfølgelig findes der andre måder at socialisere på. 

Men at socialisere på nettet er altså ikke det samme som at være sammen med nogen. Det er man i en forening. Her møder man andre, man ikke kendte og ikke selv har valgt at kende, her kan man få råd af folk, der ikke nødvendigvis ligner én selv, og min erfaring er, at alt dét, man investerer i et klubfællesskab, kommer rigelig tilbage senere i livet.

Jeg har stort set ingen fotos fra min tid som håndboldspiller i JAI Håndbold, men jeg bærer et skatkammer af oplevelser i mig og vigtigst af alt fik jeg – foruden mand – venner og et netværk, jeg stadig kan ringe til, hvis jeg har brug for en hånd, særlig viden, et godt råd, en opsang eller nogen at hænge ud med.

Så mens de unge render rundt og holder sig hakket og trimmet, lukker de øjnene for, at sport og idræt ikke bare handler om motion og udseende, men også er en mulighed for at skabe venner, vidensnetværk og være del af et område.

At medlemskab af en forening også er et socialt og gratis voksenfællesskab, hvor man skaber nye relationer og tilfældige møder opstår – og at man går glip af dét, når man cherrypicker sine venner ud fra, om de har samme interesser, alder, meninger og mål som én selv. At det er nået dertil, har vi som foreningsaktive kun os selv at takke for. 

Både fordi vi i de klassiske idrætsforeninger har gjort sport til et spørgsmål om elite og individuel talentudvikling, og bagefter har glemt at fortælle de unge, der ikke går elitevejen, hvad sport også er: nemlig et fællesskab og netværk, som er en luksus, man får foræret, hvis man melder sig ind i en klub.

Vil man vende den udvikling, skal der mere end billig idræt eller luftige hensigtserklæringer truffet i boomer-bestyrelsen over halvlunkne øl og med alt for få unge hænder til at handle. I mange lande har man rookie-ordninger, hvor man drafter spillere og sørger for at integrere de unge på de professionelle seniorhold ved at give dem særlige fordele og ekstra kærlighed for at sluse dem ind på holdet.

Astrid Wierzba, Bevægelseskulturkommentator. 

Det findes ikke på dansk, men vi kan jo lade os inspirere og lave vores egen rookie-ordning, der kan tiltrække og fastholde de unge seniorspillere. Her er mine 5 bud, som selvfølgelig kan suppleres med andre erfaringer. Kom med dem. Selv tak.

Rookieordning for bredden

1. Løb dem ned. Ring dem op. Inviter dem ind. Lav et rookie-udvalg, der har det ene formål at sætte en krog i de unge, når de har været på højskole eller haft sabbatår. Giv dem for alt i verden ikke fred. Det er så nemt at blive væk, men giver så meget, når man er der.

2. Vis dem hvad et fællesskab er, og giv dem plads. Mange foreninger tror, at de unge ikke gider at engagere sig og socialisere eller bidrage med frivillighed. Min erfaring er, at det vil de gerne. De skal bare have hjælp til at begå sig på tværs af flere generationer, tro på sig selv og hjælp til at komme i gang.

Og de skal ikke nurses, men de skal heller ikke trynes. De ved godt, at de er de yngste og nyeste og ikke kender alle voksenrollerne endnu, men lad dem udvikle sig i eget tempo og med værdighed, så har de masser at byde på. Også for de ældre generationer – på banen og som frivillige.

3. Flyt fokus fra udvikling af individuelle kompetencer til vedligehold og koordinering af forskellige kompetencer på holdet til træning. Har de unge tillid til gamle, kan de endda få lov at udvikle spillet sammen. Det er sådan, jeg lærte at lave en ”Roep’er” eller værdien af en rundgang i en sen alder.

4. Skab oplevelser. Få klubber formår at koble transformationen fra ungdomsudviklingstankegangen møntet på elite og resultater til breddeidrættens præmis, hvor det er vigtigt at vinde, men mindst lige så vigtigt at opleve noget sammen.

Det kan være stævner og kammeratskabsaftener, kagedag, julefrokost, fælles sponsortjanser eller hvad som helst, der giver fælles oplevelser og anledning til at tale med hinanden. Og så er det altså sjovere at gå til fest og tage til stævner, når begge køn er med. Det er derfor, JAI Håndbold har 5 herrehold og 5 damehold.

5. Etabler et moderne klubhus. Gør klubhuset til et træfsted med mulighed for at spise eller hænge ud sammen over en øl – i stedet for automater og et museum over dét, der var engang. Tidligere behøvede man ikke at være aktiv eller gammel verdensmester for at komme i klubhuset, man kunne også bare være okay eller okay interesseret i det lokale serie 1 hold.

Dét har ændret sig, men har du prøvet at kaste en ramme dåseøl ind til et hold, der lige har spillet kamp? Overraskelsen over din interesse og dit bidrag til voksenfællesskabet vil være velkomment, både når I har vundet og tabt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce