Annonce
Fødselsdage

Fængselsstraf gavner sjældent

Anna Karina Nickelsen tegner som sekretariatschef i Det Kriminalpræventive Råd linjerne i det forebyggende arbejde. Onsdag 10. juli fylder hun 60 år.

60 Når politikerne vil skærpe straffene for tiggeri, så er det sekretariatschef Anna Karina Nickelsen, der på Det Kriminalpræventive Råds vegne udtaler sig i et høringssvar. Og når samme politikere vil begrænse muligheden for at idømme samfundstjeneste, så er det hende, der gør opmærksom på, at netop den form for straf nedbringer risikoen for at begå ny kriminalitet. Det er ikke bare positivt for gerningsmanden, men også for alle andre.

Anna Karina Nickelsen, der fylder 60 år onsdag 10. juli, har siden 2003 stået i spidsen for det kriminalitetsforebyggende arbejde i Danmark.

Hun blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1983 og gik den direkte og prestigefyldte vej til Justitsministeriet. Det er der, hvor dem med de høje karakterer ansættes. Siden blev hun politifuldmægtig i Holbæk og ansat hos statsadvokaten i København. Hun har også arbejdet for Københavns Politi, hvor hun var tilknyttet drabsafdelingen.

Også udlændingeområdet har haft gavn af Anna Karina Nickelsens ekspertise. Blandt andet har hun været ansat i Direktoratet for Udlændinge, hvor hun medvirkede til at implementere en ny udlændingelov, og senere i Rigspolitiet, hvor hun var vicepolitimester i Udlændingeafdelingen.

Men de seneste 16 år har det altså været det kriminalpræventive arbejde, der har fået hendes opmærksomhed. Da den socialdemokratiske regering for nylig var på plads, var det den nye justitsminister, Nick Hækkerup, og social- og indenrigsminister Astrid Krag, der fik en særlig hilsen.

- Vi glæder os over regeringens fokus på børns trivsel. For Det Kriminalpræventive Råd går social- og retspolitik hånd i hånd. Vi er til rådighed for jer med vores viden og netværk, og vi ser frem til samarbejdet, udtalte Anna Karina Nickelsen.

Hun er gift med advokat Peter Schriver, og sammen har de børnene Nikoline og Rasmus.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

112 For abonnenter

Spark, slag og knivstik mens offer lå ned: Fem gerningsmænd på fri fod

Annonce