Annonce
Aarhus

Færre aflysninger og forsinkelser: Letbanen på vej i rigtig retning

Færre aflysninger og forsinkelser glæder letbanedirektøren. Han er dog langt fra tilfreds trods forbedringerne. Foto: Søren E. Alwan

Nye tal viser, at antallet af aflysninger og forsinkelser på Aarhus Letbane var lavere i november end måneden før.

AARHUS: Det går fremad med at få togene på Aarhus Letbane til at køre til tiden, men der er stadig et stykke vej - eller bane om man vil - før det for alvor kører på skinner.

De nyeste tal - der er viser rettidigheden for letbanen i november - fortæller, at 10 procent af togene kørte med forsinkelser, mens cirka tre ud af 100 togafgange blev aflyst.

Tallene er en forbedring i forhold til oktober, hvor 13,5 procent af togene var forsinkede og seks procent slet ikke kørte.

Hos Aarhus Letbane er direktør Michael Borre naturligvis glad for, at det går den rigtige vej, men understreger dog, at tallene på ingen måde er tilfredsstillende.

- Der er langt op til det, vi præsterede, dengang vi kun kørte på den indre strækning, forklarer direktør hos Aarhus Letbane Michael Borre.

I månederne - hvor trafikken kun var i gang mellem Aarhus H og Universitetshopitalet - kørte letbanen med en imponerende driftsikkerhed. Kun cirka en procent af afgangene kørte med forsinkelser og der var samtidig ganske få aflysninger. En rettidighed som mange pendlere på E45, indfaldsvejene til Aarhus og flere af DSB-strækningerne må misunde.

- Der kommer vi nok aldrig helt op, men vi skal have forbedret rettidigheden, siger direktøren, der dog håber, at letbanen med tiden kan kravle op på en rettidighed omkring 95-96 procent.

Annonce
Der er trængsel på Aarhus H, når letbanen om morgen bringer pendlere til Aarhus. Derfor er der fremover to ekstra afgange mod Lisbjergskolen. Foto: Flemming Krogh

Ny køreplan giver mere luft

Lørdag 8. december trådte letbanens nye køreplan i kraft, og med den bliver der lagt to ekstra minutter på letbaneturen fra Aarhus H til Odder. Den ændring skulle gerne være med til at sikre, at færre tog bliver forsinkede og aflyst.

Ændringen sker, efter at letbaneførere har påpeget, at køreplanen var lagt lige stram nok.

- Det er meget svært at indhente forsinkelser på en enkeltsporet bane, fordi en forsinkelse af et tog forplanter sig til alle andre tog på strækningen, forklarer Michael Borre.

Samtidig med, at der er lagt to minutter oven i køretiden bliver trafikken på Odderbanen også afviklet med et ekstra tog. Ikke så der bliver flere afgange, men sådan, at et togsæt holder klar i Odder til at køre mod Aarhus lige så snart, at toget fra Aarhus er ankommet. Dermed kan man indhente små forsinkelser, som i øjeblikket ikke kan hentes, fordi det taget tid for en letbanefører at skifte retning på toget.

Derudover bliver der endnu en ekstra afgang om morgen fra Aarhus H mod Lisbjergskolen for at klare presset i morgenmyldret. Både 7.17 og 7.47 afgår der fremover ekstra tog på hverdage.

Fra skidt til værre

Efter en begyndelse stort set uden forsinkelser og aflysninger gik det galt, da letbanen i august 2018 udvidede trafikken til Odderbanen. Antallet af aflysninger og forsinkelser steg herefter kraftigt.

Således var mere end hver tiende letbaneafgang forsinket i september. Endnu værre blev det i oktober, hvor letbanen oven i problemerne med at køre til tiden løb ind i nye udfordringer. Kombinationen af løvfald og regn gjorde skinnerne så glatte, at det store letbanetog - Tango-modellen - fik svært ved at forcere stigningen op ad Nørrebrogade og Randersvej.

Resultat viste sig da også, da trafiktallene for oktober blev offentliggjort. Nu var næsten 15 procent af togene forsinkede, mens mere end fem procent blev aflyst.

Nu er letbanen tilbage på noget, der ligner septembertallene. Det er som sagt ikke tilfredsstillende for letbanedirektøren, men trods alt i den rigtige retning. Han forventer, at næste måneds bliver bedre endnu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce