Annonce
Danmark

Færre krænkelser i Forsvaret end minister havde frygtet

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
401 af 11.854 ansatte i Forsvaret svarer i ny rapport, at de oplever en kønskrænkende kultur på jobbet.

Én sag om seksuel krænkende adfærd er altid én sag for meget.

Men når det er sagt, så ser omfanget af seksuelle krænkelser heldigvis ikke så slemt ud i det danske forsvar, som mange nok havde frygtet.

Sådan lyder den overordnede melding fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), efter at hendes ministerium har spurgt knap 14.000 ansatte og værnepligtige, om de har oplevet krænkende adfærd.

- Jeg havde frygtet, at tallene generelt ville se værre ud, siger ministeren.

Cirka én ud af 30 ansatte i Forsvaret og Forsvarsministeriet - 401 af 11.854 ansatte - svarer i den nye undersøgelse, at de oplever en kønskrænkende tone eller kultur på deres arbejdsplads.

I samme undersøgelse svarer 1,5 procent, at de inden for det seneste år har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i forbindelse med deres arbejde.

Trine Bramsen understreger, at tallene bestyrker hende i, at de skridt, hun allerede har taget for at slå ned på krænkelser i Forsvaret, er vigtige.

Når det ikke er så grelt, som hun havde frygtet, hænger det sammen med en lignende undersøgelse fra Norge, som danske medier har henvist til.

Denne viste sidste år langt større problemer i vores nabolands militære rækker, hvor flere end 150 norske soldater og værnepligtige blandt andet svarede, at de har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg.

- Så jeg havde måske faktisk troet - i lyset af den norske undersøgelse - at der ville være endnu større udfordringer, siger Trine Bramsen.

Hun mener derfor heller ikke, at niveauet af de oplevede krænkelser i det danske forsvar kan kaldes "alarmerende".

- Jeg tror, at hvis man spurgte i mange andre organisationer, ville man få et tilsvarende billede, siger hun.

Forsvarschef Bjørn Bisserup er heller ikke skræmt af tallene i den nye undersøgelse.

- Undersøgelsen i sig selv viser, at vores problem ikke er større, tror jeg, end det generelle samfunds. Men den viser til gengæld, at det heller ikke er bedre.

- Så der er fortsat noget, vi skal arbejde videre med, siger han.

Blandt de adspurgte i de tre værn er der en lidt større andel i Hæren, der oplever en kønskrænkende kultur.

Men heller ikke dette ryster forsvarschefen.

- Nu kommer jeg jo selv fra Hæren, og Hæren spænder bredt og har rigtig mange unge mennesker fra forskellige samfundslag.

- Så jeg havde egentlig troet, at de ville stikke mere ud, siger han.

I Hæren har 4,5 procent svaret, at de oplever en kønskrænkende kultur, mens det i både Søværnet og Flyvevåbnet er 3,1 procent.

Værst ser det i undersøgelsen ud for Forsvarsakademiet, hvor 9,5 procent oplever en kønskrænkende kultur.

/ritzau/

Annonce
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Mange ansatte har forladt sundhedsenhed i Aarhus: Alvorligt påbud rammer efter en svær periode

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce