Annonce
Erhverv

Færre penge fra flyselskaber sender lufthavns overskud ned

Betina Garcia/Ritzau Scanpix
Københavns Lufthavn har tjent færre penge i år, hvor SAS-strejke og lavere priser til flyselskaber koster.

2019 har økonomisk set været et skridt tilbage for Københavns Lufthavn, der er Danmarks største med over 30 millioner passagerer om året.

Lufthavnen har to gange siden 2019 sænket de takster, som flyselskaberne betaler for at lette og lande, og det er den primære årsag til tilbagegangen.

Samlet er omsætningen faldet med tre procent til 3,3 milliarder kroner i årets første ni måneder. Det viser lufthavnens regnskab, der er offentliggjort tirsdag.

23,3 millioner passagerer har rejst via lufthavnen i årets løb. Det er et lillebitte fald sammenlignet med sidste år.

Ud over de lavere takster har det kostet penge, at flyselskabet SAS i foråret var ramt af en pilotstrejke, der varede syv dage. Det kostede 175.000 passagerer i lufthavnen.

Desuden har det kostet passagerer, at de to islandske flyselskaber Wow Air og Primera Air er gået konkurs.

Derudover nævner lufthavnen, at antallet af passagerer er påvirket negativt af, at flyselskabet Norwegian har skåret i antallet af ruter.

Til gengæld har de rejsende i lufthavnen brugt flere penge på restauranter og shopping. Men det har ikke været nok til at opveje for de færre indtægter fra flyselskaberne.

Samlet er lufthavnens overskud for årets første ni måneder på 1,07 milliarder kroner. Det er et fald på ti procent sammenlignet med sidste år.

Københavns Lufthavn har pensionskassen ATP og den canadiske pensionsfond OTTP som hovedaktionærer med en samlet ejerandel på 59 procent.

Derudover ejer den danske stat 39 procent af lufthavnen. Den sidste smule af aktierne er ejet af en lang række småaktionærer.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab fra Københavns Lufthavn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce