Annonce
Erhverv

Færre tøjkøb lægger dæmper på detailsalget i Danmark

Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Detailsalget faldt med 0,3 procent i april, men har vist fremgang over de første fire måneder af 2019.

Salget fra de danske butikker faldt en anelse i april, og særligt et dyk i tøjsalget trak ned.

Helt præcist faldt detailsalget med 0,3 procent i april sammenlignet med marts. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Salget af tøj dykkede med 5,1 procent i april. Cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit vurderer, at det faldende salg kan hænge sammen med, at påsken var i april i år.

Samtidig var måneden solrig og varm. Det kan have holdt forbrugerne tilbage.

Ser man på udviklingen over årets første fire måneder, har detailsalget vist en fremgang på 0,6 procent sammenlignet med 2018. Det betegner Tore Stramer som fornuftigt uden at være prangende.

- Selv om det går rigtig godt i dansk økonomi i øjeblikket, så holder danskerne langt fra en forbrugsfest i detailhandlen i øjeblikket.

- Forklaringen er, at danskerne er blevet mere forsigtige og snusfornuftige. Danskerne bruger i høj grad højkonjunkturen til at spare op og nedbringe gæld, skriver han i en kommentar.

Tore Stramer betegner opsparingsiveren som positiv. Danmarks økonomi er dermed stærkere rustet til krisetider.

Samme vurdering kommer fra privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank. Hun ser de stigende opsparinger som et værn mod en nedgang i økonomien.

- Det er et stærkt udgangspunkt, hvis dansk økonomi skulle blive ramt af en international afmatning.

- For en tilbagegang i udlandet slår langt hårdere, hvis fremgangen herhjemme er præget af stor kreditvækst og en forværret konkurrenceevne – noget vi heldigvis ikke ser under dette opsving, skriver hun i en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce