Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Carlsson sendte svenskerne på hestekur

Sveriges tidligere statsminister Ingvar Carlsson fylder lørdag 9. november 85 år. Billedet er fra 2015, da han deltog i begravelsen af Tysklands tidligere kansler Helmut Schmidt i Hamburg. Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
Den gamle svenske statsminister Ingvar Carlsson huskes for at have rettet op på økonomien. Det er mange år siden. Nu er han 85 år og har stadig noget på hjerte.

85 Han følger stadig med i politik og verdens udvikling, den gamle toppolitiker Ingvar Carlsson. I september dukkede hans navn op på en liste med flere hundrede tidligere ledere, politikere, diplomater og militærfolk fra mange lande.

"Risikoen for et uheld med atomvåben har ikke været så stor siden Cuba-krisen", stod der i et brev, som Carlsson og de andre havde underskrevet. De mener, at risikoen for, at der ved et uheld indledes en konflikt med atomvåben, er stigende, og det fortalte de i brevet, der blev sendt til FN i New York forud for FN's generalforsamling.

Ingvar Carlsson var i mange år med i toppolitik. I 1962, da Cuba-krisen fandt sted, var han formand for socialdemokratisk ungdom i Sverige.

Ingvar Carlsson fylder lørdag 9. november 85 år, og han har været ude af toppolitik siden marts 1996, da han gik af som statsminister for sidste gang.

Carlsson blev statsminister første gang på en dyster baggrund, nemlig efter drabet på Olof Palme i 1986. Som ung nyvalgt riksdagsmedlem i 1965 blev han sammen med netop Olof Palme regnet for fremtiden for socialdemokraterne. Tidligere statsminister Tage Erlanders "pojkar" blev de kaldt.

Ingvar Carlsson blev regnet for noget mere grå og kedelig end Palme, og det var også Palme, der blev statsminister og gav Carlsson forskellige ministerposter. Da Palme blev dræbt, trådte Gösta Ingvar Carlsson, født i Borås 50 kilometer øst for Göteborg, så ind på den højeste regeringspost. Det skete med mindre karisma og færre visioner end Palme, men Sveriges økonomi fik det bedre i hans første regeringsperiode.

Økonomien begyndte dog at skrante i slutningen af 1980'erne, og Carlsson valgte at gå af. De borgerlige kunne imidlertid ikke danne regering, så Carlsson tog ledelsen igen, men blev væltet ved valget i 1991.

Tre år senere var Carlsson tilbage i frontlinjen. Efter valgsejren i 1994 havde han skarpt fokus på oprydning i statsfinanserne med den nytiltrådte finansminister Göran Persson som skarpretter. Hestekuren lykkedes, men Carlsson høstede megen kritik i egne rækker for besparelser og skattestigninger.

Endnu en gang besluttede Ingvar Carlsson at gå af. Det lå i kortene, at ligestillingsminister Mona Sahlin skulle være hans efterfølger, men hun fældede sig selv med misbrug af et tjenestekreditkort. I stedet blev Göran Persson statsminister.

Ingvar Carlsson betegnede selv sin tilbagetræden fra svensk toppolitik som en følelse af lige dele vemod og lettelse.

Siden sin afgang har han deltaget aktivt i samfundsdebatten. Han har desuden fået tid til at skrive flere bøger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Islændinge pillede brodden af Århus

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Annonce