Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Cold synger stadig for Rocazino

Ulla Cold kan fejre 70-årsfødselsdag i år og 40-årsjubilæum til næste år. Foto: Miklos Szabo

70 Ulla Cold, sangerinde og frontfigur i popbandet Rocazino, fylder 70 år torsdag 5. september.

Hun har i næsten 40 år fået dele af Danmark til at synge med på 1980'er-sange som "All My Love", "Ridder Lykke", "Én For Alle" og "Elsk mig i nat".

Ulla Cold blev født i 1949, er tvilling og voksede op på landet i en søskendeflok på syv i Ejby, tæt på Køge. Hun blev uddannet på Skolen for Brugskunst i København i midten af 1970'erne og har lige siden haft et kontinuerligt virke som grafiker, illustrator og akvarelmaler.

Ved en ren tilfældighed fik hun en mikrofon stukket i hånden i sommeren 1979, da fritidsorkestret Rocazino skulle indspille et demobånd. Båndet havnede senere hos produceren Michael Bruun og pladeselskabet Polygram, der udsendte singlen "Elsk Mig i Nat". Herefter toppede Rocazino hitlisterne op igennem 1980'erne og udgav seks album - mere end én million solgte. Til næste sommer drager bandet på 40-års jubilæumsturné.

Ulla Colds dagligdag er et liv på landet, tæt på Køge, hvor hun har sit atelier.

Hun har været gift med bandmedlemmet Jesper Winge Leisner og har tre børn og to børnebørn.

Annonce

Ulla Cold

Født 5. september 1949 nær Ejby ved Køge som del af et tvillingepar, der var yngst i en søskendeflok på syv.

Uddannet på Skolen for Brugskunst i København med afgangseksamen i 1974. Arbejder fortsat som grafiker, illustrator og akvarelmaler.

Dannede bandet Rocazino med sin daværende mand, Jesper Winge Leisner, som hun havde mødt i 1970. Rocazino udgav seks album på otte år frem til turnéstop i 1989. Rocazino genoptog musikken i 2006 og turnerer nu lejlighedsvist i original besætning.

Har tre børn og to børnebørn med Jesper Winge Leisner. Parret blev skilt i 2004.

Rocazino, som bandet så ud i 1980'erne. Foto: Henning Thempler/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];