Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Forsvarsklippen kæmper umulig kamp

René Henriksen (til venstre) var anfører for det danske landshold i 25 af sine 66 A-landsholdskampe. Foto: Javier Soriano/Ritzau Scanpix
René Henriksen fik sidste år konstateret uhelbredelig kræft. Dermed kæmper den tidligere landsholdsanfører, der tirsdag 27. august fylder 50 år, sit livs hårdeste kamp.

50 "Du har uhelbredelig kræft".

Den triste melding fik den tidligere fodboldlandsholdsanfører René Henriksen sidste år, da han fik konstateret knoglemarvskræft. Dermed er den tidligere forsvarsklippe - 13 år efter, at han indstillede sin aktive karriere - i gang med en ny kamp, der aldrig kan vindes, men blot gå i forlænget spilletid i forhåbentligt mange år endnu.

- Det er en sygdom, jeg sagtens kan leve med i mange år. Men som sportsmand generer det mig, at jeg ikke kan vinde. At jeg ikke kan få sygdommen udryddet. Til gengæld kan jeg få den bragt ned på et minimum, så jeg i det mindste kan spille uafgjort, sagde René Henriksen til Ekstra Bladet i maj sidste år.

Eksspilleren, der tirsdag 27. august fylder 50 år, brød igennem på topplan i en sen alder. Men han nåede alligevel at være med ved fire slutrunder for Danmark og spille sig til en stor plads i hjerterne hos de fleste danske fodboldfans.

Forsvarsspilleren startede den professionelle karriere hos AB's succesrige hold i slutningen af 1990'erne. I 1999 vandt han den danske pokalturnering med klubben, og han blev desuden kåret som årets pokalfighter.

Samme år skiftede René Henriksen til græske Panathinaikos, hvor han blev i seks år. I 2004 var han med til at vinde det græske mesterskab og den græske pokalturnering med klubben, som han spillede over 200 kampe for.

I 2005 vendte René Henriksen hjem til AB og sluttede karrieren af med en sæson i den næstbedste række.

Forsvareren var 28 år, da han i marts 1998 debuterede på A-landsholdet. Samme år var han med ved VM i Frankrig uden at få spilletid, men det skulle snart ændre sig. René Henriksen blev fast mand i landsholdets forsvar fra 1999 og frem til stoppet på landsholdet i 2004. Det resulterede i 66 A-landskampe og fire slutrundedeltagelser, VM i 1998 og 2002 samt EM i 2000 og 2004.

René Henriksen overtog anførerbindet for Danmark midt under VM i 2002, da daværende landstræner Morten Olsen satte anfører Jan Heintze på bænken til den afsluttende kamp i gruppespillet mod Frankrig. Henriksen beholdt anførerbindet, indtil han i 2004 indstillede karrieren på landsholdet efter 0-3-nederlaget til Tjekkiet ved EM.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce