Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Han tævede skindet i The Doors

Trommeslageren i The Doors, John Densmore, fylder 75 år. Her ses han vinkende sammen med medlemmer af bandet Jane's Addiction, da The Doors blev optaget i The Hollywood Walk of Fame i 2007. Foto: Robyn Beck/Ritzau Scanpix
Han var trommeslager i syrebandet The Doors, hvor han efter Jim Morrisons død sloges for ikke at kommercialisere bandets musik. Nu fylder John Densmore 75 år.

75 John Densmore var fra start til slut manden med stikkerne i det nu legendariske amerikanske rockband The Doors.

Søndag 1. december fylder han 75 år, og trods den fremskredne alder sker det fortsat, at den gråhårede trommeslager med det lille overskæg sætter sig til rette på scenen. Således er han i starten af januar på plakaten sammen med et andet tidligere Doors-medlem, Robby Krieger, når de to giver en koncert til fordel for hjemløse på spillestedet The Wiltern i Los Angeles.

Densmore er selv vokset op i det sydlige Californien, hvor han musisk blev optaget af jazzgenren, før eventyret med The Doors tog fart fra 1965. I det år voksede bandet ud af gruppen Rick & the Ravens, hvor Densmore ligeledes havde banket løs på skind og bækkener. Og hvor den karismatiske The Doors-sanger, Jim Morrison, også havde stået i spidsen.

The Doors' succes i sluttresserne var vild, men kortvarig. Allerede i 1971 blev Jim Morrison fundet død i et badekar i Paris - formentlig af en overdosis heroin - og bandet ophørte med at eksistere.

Siden ragede Densmore uklar med flere af de øvrige bandmedlemmer, der blandt andet ønskede at sælge et af bandets numre til en Cadillac-reklame. Det ønskede Densmore ikke, og han brugte sin vetoret, da han mente, at det stred mod bandets ånd og Jim Morrisons ønske.

Striden er nu bilagt, og andre Doors-medlemmer som keyboardspilleren Ray Manzarek har sluttet sig til Jim Morrison "on the other side". For Densmore er det endnu ikke "The End".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce