x
Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Han ved mere om Kierkegaard end de fleste

Kierkegaard-forsker Joakim Garff har skrevet "SAK" om Søren Åbye Kierkegaard, som han her ses ved siden af. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

60 Joakim Garff, lektor, lic.theol, Hellerup, fylder 60 år tirsdag 25. februar.

Den store danske 1800-tals-filosof Søren Kierkegaard er fortsat genstand for studier verden over – og herhjemme, naturligvis. Blandt dem, som mest indgående har studeret og beskrevet den umådeligt flittige, men ikke altid let tilgængelige store dansker, hører Joakim Garff. Hans velskrevne og underholdende biografi fra 2000, "SAK – Søren Aabye Kierkegaard", er fortsat et hovedværk, hvis man vil introduceres til en af de mest centrale skikkelser i europæisk filosofi.

Samme biografi blev efter sin udgivelse årsag til en akademisk og ganske underholdende fejde mellem to Kierkegaard-kendere. Forfatteren og filosoffen Peter Tudvad, som i lighed med Garff var ansat på Søren Kierkergaard Forskningscentret, kritiserede "SAK" for bl.a. at være ukritisk og basere sig på sekundærlitteratur. Tudvad var så opbragt, at han tog sit gode tøj og forlod centret. Diskussionerne bølgede. Nogle fandt kritikerens pointer relevante, andre, at de var bagatelagtige. Joakim Garff har efterfølgende rettet hist og pist i senere udgaver af biografien.

Fagligt blev Garff og Tudvad ikke enige, men på det personlige plan er de dog i stand til at tale sammen i dag.

Under alle omstændigheder er Joakim Garff en højt anerkendt humanistisk forsker med en stribe videnskabelige publikationer bag sig. Han er bl.a. hædret med Georg Brandes Prisen og Weekendavisens litteraturpris.

Garff er født i London. Han er cand.theol. fra Københavns Universitet i 1986 og lic.theol. (ph.d.) 1991. Fra 2017 har han været leder af Søren Kierkegaard Forskningscentret. Han er gift med cand.phil. og forfatter Synne Garff.

lw/berlingske

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hellere vrøvl end ingen medier

Sammen med resten af samfundet står danske medier i en dyb krise. Virksomhederne tjener færre penge, og derfor sparer de naturligt nok, hvor de kan. Annoncer, som man betaler for at få i medierne, er blandt de ting, som mange virksomheder skærer fra i corona-krisen, og det efterlader desværre medierne uden en meget vigtig indtægtskilde. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Folketinget onsdag aften i sidste uge vedtog en hjælpepakke på 180 millioner kroner til netop medierne - store som små. Vi har fra konservativ side længe presset på for sådan en målrettet hjælpepakke, så det er rigtig godt, at den endelig er kommet i hus. Nu kan medierne se frem til at få dækket en betragtelig del af tabet fra manglende annoncering. Det er vigtigt, for medierne og den frie presse er en af grundstenene i vores demokrati. I tider, hvor falske nyheder spredes på sociale medier, og hastelovgivning gennemføres og griber ind i vores allesammens hverdag, er der virkelig behov for troværdig information og dybdeborende journalistik. Det leverer mange af vores medier, og det værdsætter jeg rigtig meget – selv når jeg synes, de skriver noget vrøvl. Jeg er vokset op med lokale aviser, og tanken om, at vi en dag kunne risikere ikke at have lokale holdepunkter her i det jyske, gør mig utrolig trist. Men hjælpepakken behøver ikke at stå alene. Vi kan alle sammen gøre en forskel for at hjælpe medierne. Uanset om man tegner et abonnement eller betaler for en annonce i avisen, så er det til betydelig gavn. Og ja, det er en opfordring. For den lokale avis er med til at definere os, og hvad er byen egentligt uden?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce