x
Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Japan fejrer den nye mand på tronen

Naruhito blev 1. maj 2019 indsat som Japans kejser. Foto: STR/Ritzau Scanpix
Det er under et år siden, at Naruhito blev indsat som Japans kejser. Nu er der grund til at feste igen, for Naruhito fylder 60 år søndag 23. februar.

60 Livet for Naruhito skiftede dramatisk 1. maj 2019. Da blev han indsat som Japans kejser.

Det lå ikke i kortene, at det skulle være på det tidspunkt, for den gamle kejser Akihito lever endnu. Han er far til Naruhito, og normalt sidder en kejser på tronen til sin død. Ikke Akihito. Helbredet er ikke så godt, og han forlod kejsertronen som 85-årig og i utide.

Det var første gang i over 200 år, at en levende japansk kejser gik af, men det har givet plads for Naruhito. Han er nu Japans kejser nummer 126. Så når han søndag 23. februar fylder 60 år, sidder han på den trone, som hele livet har ventet på ham.

- Jeg lover, at jeg altid vil tænke på folket. Jeg vil forblive tæt på folket og vil samtidig opfylde mine pligter som symbolet på den japanske stat og folkets sammenhold, sagde han, da han blev indsat.

Han er kejser på en baggrund, der er atypisk for de 125 andre kejsere. Hans forældre, kejser Akihito og kejserinde Michiko, gav ham nemlig ikke en barndom, som arvinger til krysantemumtronen, som Japans trone kaldes, normalt får. Naruhito er vokset op hos sine forældre. Normalt lever børn og forældre i kejserfamilien adskilt.

Han er også den første kejser, der har studeret på et udenlandsk universitet. Han har læst på Oxford i Storbritannien, og han vender i øvrigt snart tilbage til Storbritannien. Dronning Elizabeth har inviteret kejserparret på officielt besøg, og det finder sted her i foråret. Dermed bliver Naruhito den tredje japanske kejser, der besøger dronningen på Buckingham Palace. Hun har været monark siden 1952. I 1971 var Naruhitos farfar, kejser Hirohito, på statsbesøg, og i 1998 var det kejser Akihitos tur.

Naruhito giftede sig i 1993 borgerligt med diplomaten Masako Owada. Parret har en datter, og hun kan ifølge japansk lov ikke blive kejser. Det skal være en mand. Det betyder, at Fumihito, Naruhitos lillebror, formelt er tronarving. Fumihitos to ældste børn er piger, så kejsertronen går også deres næser forbi. Hans tredje barn er prins Hisahito, der dermed er nummer to til tronen i Tokyo.

Pladsen på krysantemumtronen indebærer som regel, at man er opvokset adskilt fra sine forældre, men det gælder ikke for Naruhito. Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix
- Jeg lover, at jeg altid vil tænke på folket. Jeg vil forblive tæt på folket og vil samtidig opfylde mine pligter som symbolet på den japanske stat og folkets sammenhold, sagde Naruhito, da han blev indsat. Foto: Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix
Japans kejser Naruhito og hans hustru Masako er forældre til en datter, som efter traditionen ikke kan overtage tronen. Arvefølgen er udelukkende mandlig i Japan. Foto: Kim Kyung-Hoon/Ritzau Scanpix
Kejser Naruhito er her sammen med sin kone, kejserinde Masako, under en nytårsceremoni ved det seneste årsskifte. Søndag 23. februar fylder han 60 år. Foto: Kazuhiro Nogi/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce