Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Mr. Talkshow er ikke færdig med at tale

En lang og fortsat aktiv karriere har gjort journalist og studievært Michael Meyerheim til en af Danmarks allermest populære tv-værter. Nu fylder han 70 år. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Michael Meyerheim mener, det er sværere for en journalist at blive en god quizvært end en god udenrigskorrespondent. Det er han selv et levende bevis på.

70 Michael Meyerheim - af de fleste kendt som Danmarks Mr. Talkshow - har den særlige gave at kunne samtale foran rullende kameraer, så andre gider se på det i timevis. Det har de seneste 30 år gjort ham til en af de mest efterspurgte tv-værter hjemme i stuerne hos familien Danmark. En popularitet, der fortsat lever, selv om Meyerheim torsdag 5. september fylder 70 år.

"Lykkehjulet", "Eleva2ren", "Meyerheim & Co.", "Go'morgen Danmark" og "Talkshowet Meyerheim" på TV2 Charlie. Det er blot nogle af de populære tv-programmer under venlig og humoristisk styring af Mister Meyerheim. "Talkshowet Meyerheim" blev det suverænt længst kørende på dansk tv med ikke mindre end 159 udgaver gennem 11 år, før det sluttede i 2017. Udsendelserne genudsendes dog fortsat gladeligt på TV2 Charlie.

Evnen til at tale afslappet med selv de største stjerner skyldes blandt andet, at Meyerheim ikke er typen, der bliver starstruck.

- Jeg tror ikke, at det er særlig befordrende for en god kommunikation med et andet menneske. Jeg tror, at man skal behandle folk med en form for jævnbyrdighed, sagde han for et par år siden til Ritzau, da talkshowet sluttede.

Han er uddannet journalist på Frederiksborg Amts Avis og var siden 15 år på dagbladet Politiken. Blandt andet som korrespondent i Washington, før han i 1988 tog et sporskift fra den seriøse journalistik over i den mere underholdende del af branchen som vært på "Lykkehjulet" på den nystartede tv-kanal TV2.

Meyerheim har dog selv taget afstand fra, at det ene skulle være finere end det andet.

- I begge tilfælde udfører man et seriøst stykke arbejde, og der er flere journalister, som kan blive gode korrespondenter, end der er, der kan blive gode quizværter, har han sagt til Politiken.

Inspirationen til at lave danske talkshows havde han med hjem i kufferten fra USA, hvor de var og er langt mere udbredte. Med kvikke bemærkninger og charme fik han fra 1996 til 2006 som morgenvært på TV2 sammen med Cecilie Frøkjær sat en fed streg under sine talenter i den nye rolle. Et talent, han har taget med sig i de mange andre programmer, han siden har medvirket i, og som han i 2010 blev belønnet for med tv-branchens ærespris.

Undervejs fik han også tid til i 1996 at stifte Skandinavisk Film Kompagni sammen med Ole Stephensen, Erik Stephensen og Jørgen Koldbæk.

Og alderen til trods er det stadig ikke slut. Michael Meyerheim er stadig i sving både som populær foredragsholder og på TV2 Charlie med samtaleprogrammet "Meyerheim & Stjernerne".

Han har siden 1991 været gift med Gitte Nyrop, som han har fire sammenbragte børn med.

Annonce

Michael Meyerheim

Carsten Michael Meyerheim er født 5. september 1949 i Gentofte.

Uddannet journalist på Frederiksborg Amtsavis i 1973. Herefter ansat på Politiken i 15 år, bl.a. med fire år som udenrigskorrespondent i Washington.

Ansat på Nordisk Film fra 1988. Debuterede på tv som den første vært på tv-quizzen "Lykkehjulet" på TV2. I 1989 vært på "Eleva2ren". I 1991 i front for eget talkshow, "Meyerheim og Co", efterfulgt af talkshowet "Meyerheim After Eight" og "Ugen der gak". Første vært på TV2's "Go' Morgen Danmark" 1996-2006. Herefter vært på "Spørg Charlie" på TV2 Charlie, "Talkshowet Meyerheim" og fra 2018 "Meyerheim og Stjernerne".

Stiftede i 1996 produktionsselskabet Skandinavisk Film Kompagni sammen med Ole Stephensen, Erik Stephensen og Jørgen Koldbæk.

Michael Meyerheim debuterede som tv-vært, da "Lykkehjulet" kom på skærmen i 1988. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];