Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Museumschefen har viet sit liv til krig

Museumschef og cand. phil Jens Carl Kirchmeier-Andersen har haft en lang karriere med krig som omdrejningspunkt. Fredag 6. september fylder han 60 år. Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix
Museumschef Jens Carl Kirchmeier-Andersen bruger det meste af arbejdslivet og fritiden på at studere diverse krige. Fredag 6. september fylder han 60 år.

60 Gennem næsten hele sit professionelle virke har Jens Carl Kirchmeier-Andersen været tilknyttet Tøjhusmuseet i København. Et kulturhistorisk specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie.

Hans første kontakt med museet går helt tilbage til 1975, hvor han var i en uges erhvervspraktik. Senere, da han læste historie på Københavns Universitet, blev han ansat som studentermedhjælper.

Siden da har Jens Carl Kirchmeier-Andersen haft flere forskellige stillinger på museet. Han blev museumsinspektør i 1991, og i dag er han museumschef.

Fredag 6. september fylder han 60 år.

I alle årene har han været med til at omdanne museet fra et teknologihistorisk museum til et kulturhistorisk museum. Derudover har han været aktiv i at opsøge og indsamle nye genstande til museet. Særligt med fokus på Forsvarets moderne historie. I den forbindelse har han flere gange været i det tidligere Jugoslavien for at indsamle genstande til at belyse de danske soldaters indsats i 1990'erne og 00'erne.

I 2018 var han med til at omdøbe Tøjhusmuseet til Krigsmuseet. Ud over det mere tidssvarende navn var navneskiftet også startskuddet til en ny strategi, hvor udstillingerne i fremtiden vil sætte mere fokus på, hvordan krig påvirker mennesker.

Ikke kun på jobbet fylder krig. Også en del af fritiden går med emnet, når han forsker i danske soldaters deltagelse i treårskrigen 1848-1851 og krigen i 1864. Han er derfor hyppig gæst på Rigsarkivets læsesal, hvor han bruger tiden på at fotografere sit kildemateriale, så han senere har mulighed for at studere det i ro derhjemme.

I fritiden holder Jens Carl Kirchmeier-Andersen af at vandre sammen med sin kone og deres hund, både i Danmark og i udlandet. Af længere ture er det indtil videre blevet til to pilgrimsvandringer på Caminoen i Spanien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];