Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Stadig aktiv som fodboldtræner - nu på Færøerne

Ole Skouboe, der nu er fodboldtræner i den færøske klub 07 Vestur, fylder 70 år fredag 6. september. Privatfoto

70 Ole Skouboe, Færøerne, tidligere Aarhus, fylder 70 år fredag 6. september.

Ole Skouboe har siden 1993 været tilknyttet Nordjyske Medier, hvor han har virket som journalist, redaktionssekretær og redaktionschef - de seneste år på freelancebasis. Han har i mange år også været involveret i fodboldspil på topplan, og han kan se tilbage på 20 års ophold i udlandet - først som spiller og dernæst som træner.

Han fik sin fodboldopdragelse i Aarhus-klubben Skovbakken, og siden var han med på det Hvidovre-hold, der i 1973 blev danske mestre. I samme periode fik han sin debut på det danske landshold. Sidste landskamp var under Sepp Piontek i 1980, i 1-1-kampen mod Schweiz i Lausanne.

I 1975 gik turen til udlandet - først til Sverige - men det er især tiden i den græske storklub Aris, Thessaloniki, fødselaren huskes for. Ole Skouboe var første skandinav nogensinde i græsk fodbold, og det var ikke mindst hans succes i Grækenland i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne, der banede vejen og åbnede op for en større invasion af spillere til Grækenland fra de nordiske lande.

Efter den aktive fodboldkarriere satsede Ole Skouboe på trænergerningen, og han har virket som professionel træner i Danmark, Færøerne, Norge og Grækenland. Den passionerede fodboldelsker er stadig i fuld vigør i fodboldverdenen. En pensionisttilværelse er ikke noget, der tiltaler fødselaren, og han har denne sommer udskiftet journalistikken med et fuldtidsjob hos den færøske fodboldklub 07 Vestur som cheftræner for ungdomsafdelingen og med det overordnede ansvar for klubbens talentudvikling. 07 Vestur har hjemme på øen Vágar, der også er hjemsted for Færøernes eneste lufthavn. Kontrakten med færingerne løber indtil videre frem til årsskiftet.

Med i flyttelæsset til Færøerne var hans MTB-cykel, for cykelsporten fylder også meget i hans liv. Fritiden bliver nu i stor udstrækning brugt til cykelture rundt i den betagende natur på øerne i Nordatlanten.

Ole Skouboe har tre voksne døtre, en bonussøn samt ni børnebørn. Han har de seneste 25 år levet sammen med Jette Skouboe Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus

Jernbanen har sat dybe spor i Beder

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Aarhus For abonnenter

Endnu en mor tiltalt i sag om sex-overgreb: Datter blev bedøvet og udsat for groft seksuelt misbrug

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];