Annonce
Fødselsdage

Fødselsdag: Veteranen ser skævt til sit gamle parti

Sigmar Gabriel, Tysklands tidligere udenrigsminister, fylder torsdag 12. september 60 år. Foto: John Macdougall/Ritzau Scanpix
Sigmar Gabriel har en karriere som mangeårig leder af Tysklands socialdemokrater bag sig. Nu fylder Gabriel 60 år, og han er ikke imponeret over sit gamle parti.

60 Stabilitet og en vej ud af vælgerkrisen. Tysklands socialdemokrater i partiet SPD har længe ledt med lys og lygte efter en person og en politik, der kan bremse partiets krise og genvinde tidligere tiders vælgertække og magt.

Sådan en person er Sigmar Gabriel måske. I hvert fald sagde en meningsmåling, der i august blev bragt i det tyske nyhedsmagasin Fokus, at Gabriel er en af de politikere, som flest SPD-medlemmer foretrækker som leder.

Gabriel har været der før. Han er en erfaren mand, som torsdag 12. september fylder 60 år, og som har haft en stribe høje poster. Fra 2013 til 2018 var han vicekansler, da SPD som nu var i koalitionsregering med forbundskansler Angela Merkel og hendes konservative CDU. Han var tillige udenrigsminister i 2017-2018, og tidligere i karrieren var han blandt andet miljøminister og økonomiminister.

Men han har været mere end det.

Gabriel, der kom ind i landspolitik fra posten som ministerpræsident i delstaten Niedersachsen, blev i 2009 leder af SPD. Han havde posten som partiformand frem til 2017, og kun legendariske Willy Brandt har holdt denne post længere.

Siden Gabriels afgang som partiformand har SPD bokset med at finde den rette til posten. I øjeblikket er partiet i gang med en længere valgproces, der i december skal finde frem til en leder, som kan give tiltrængt fremgang for socialdemokraterne.

Gabriel har måske en forklaring på partiets problemer.

"SPD er blevet mere venstreorienteret end Die Linke og mere økologisk end De Grønne. Jeg er sikker på, at flertallet af partiets medlemmer afviser dette", sagde han i august i et interview med avisen Kölner Stadt-Anzeiger.

Men han afviser at blive partileder igen.

Sigmar Gabriel, der er født i Goslar i Harzen, har været medlem af Forbundsdagen i Berlin siden 2005.

Han har tre børn med to forskellige kvinder - den seneste datter blev født i 2017.

Annonce

Sigmar Gabriel

Født 12. september 1959 i Goslar.

Har studeret germanistik, politologi og sociologi på Georg-August-Universität Göttingen.

Medlem af det socialdemokratiske parti SPD, partiformand 2009-2017.

Har beklædt flere politiske poster, bl.a. som udenrigsminister og vicekansler.

Engelske Boris Johnson var en af dem, der mødte Sigmar Gabriel, da de begge var udenrigsministre. Foto: Stefan Rousseau/Ritzau Scanpix
Sigmar Gabriel taler med den franske præsident Emmanuel Macron og Macrons hund Nemo. Foto: Alain Jocard/Ritzau Scanpix
Sigmar Gabriel hjælper belevent den tyske kansler Angela Merkel på plads under et møde i 2017. Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce