Annonce
Aarhus

Følelser styrer vores valg af politikere

Det ubevidste spiller en større rolle, end vi tror, når vi sætter vores kryds på valgdagen. Det påviser forsker Lasse Laustsen i sin nye ph.d. afhandling fra Aarhus Universitet.

Hvad er et kompetent udseende?

Det kommer an på, hvad man ønsker at opnå. Under en valgkamp lod den århusianske MF Jens Joel (S) sig fotografere iført en ulden sweater og lidt vind i håret. Det var helt bevidst. Den bløde mand appellerer til bestemte vælgere.

Havde man derimod iført ham en mere formel påklædning med nystrøget skjorte, habit og kortklippet hårstil, havde den bonnet ind hos andre vælgere. Eller man kan sige, at de vælgere, han appellerede til, ville foretrække en anden kandidat.

Annonce

Politikernes udseende er nemlig ikke ligegyldig for os vælgere. Men at der ligger dybere psykologiske processer bag vores valg, det er nu videnskabeligt bevist.

Som ung studerende på Statskundskab på Aarhus Universitet læste Lasse Laustsen for ni år siden en artikel i det ansete tidsskrift Science, som alle forskere gerne ser deres artikler publiceret i. Forud for et guvernørvalg havde man vist et billede af to kandidater til et antal mennesker, som ikke kendte kandidaterne. To mænd i jakkesæt. Spørgsmålet lød: Hvem er den mest kompetente af de to? Underforstået: Hvem vil du helst have som din leder?

»Flertallet pegede på den person, der rent faktisk vandt valget. Det er jo helt tosset, for hvad kan forklare det fænomen og hva´ dælen er det udtryk for?« tænkte Lasse, der var tændt på at fortsætte udgravningen og skrev sit roste speciale »He has got the looks« om emnet, som han netop har uddybet med en ph.d. efter studier på flere amerikanske universiteter.

Han ville finde ud af, hvilken betydning de biologiske faktorer, som for eksempel stemme og ansigtstræk, har for vores valg af politikere. Og resultaterne overraskede også ham selv.

Men først lidt om hans metode.

Det kompetente udseende kan variere i forhold til, hvilken kontekst det indgår i. Ud fra læren om, at vi stadig opfører os, som om vi boede i et stammesamfund, opfandt Lasse to scenarier, som han sendte ud til et stort antal studerende.

I begge tilfælde fulgte et billede af to mænd. Den ene gruppe (1) skulle pege på, hvem af de to, de ville vælge som leder, hvis vi stod over for en truende nabostamme. Den anden gruppe (2) skulle tilsvarende pege på den person, de ønskede som leder, hvis en stormflod truede med at oversvømme deres territorium. Billederne forestillede den samme mand. Men det ene var manipuleret, så han fik et mere markant og kantet ansigt, vigende øjenbryn og dermed så mere dominerende ud end den anden, som havde et mere varmt udtryk.

Resultatet blev, at i scenarie 1, hvor det handlede om krig, valgte 72 procent den dominerende. I scenarie 2, hvor det drejede sig om at bygge en dæmning, valgte knapt 60 procent den varme.

Lasse valgte nu samtidig at tage højde for deltagernes politiske ideologi i analyserne. Og her skete der med hans egne ord sjove ting, fordi billedet viste sig at være parallelt.

Her var det nødvendigt, at deltagerne på forhånd på en skala fra 1 til 10 fortalte, hvor i det politiske billede, de hørte hjemme.

Skarpt skåret blev resultatet, at de højreorienterede stemmer på kandidater, der viser dominans og handlekraft og gerne har en dyb stemme, mens de venstreorienterede stemmer på politikere med en mere blød attitude.

Et mere mudret billede dukker op, når man forholder sig til kandidaternes køn.

»Vi har mere uklare resultater for kvindelige kandidater. Men der er en tendens til, at kvinder ikke må se alt for dominerende ud, uanset om de appellerer til højre- eller venstrefløjen. Tendensen gælder mere for mænd end for kvinder, at jo mere dominant, jo flere stemmer fra højrefløjen. Det er helt parallelt til vores studie ved stammesamfundet. Og i Danmark kan vi ikke lave undersøgelser på Thorning kontra Lars Løkke, de er for kendte. Men vi har vist deres billeder til udlændinge, som ikke kendte dem. Her får vi helt tilsvarende resultater uanset køn.«

Men hvad med alle partierne inde på midten?

»Man vil sagtens kunne sige, at vi forsimpler verden, det vil alle analyser gøre. Men hvad er det mere præcist, der gør, at vi ser de forskelle rent psykologisk? Og her peger forskningen på forskellen på personligheden. For eksempel har man påvist, at venstreorienterede er mere åbne over for nye indtryk. Sætter man dem over for et valg mellem en livret og en ny etnisk ret, vælger de fleste af dem den nye. De højreorienterede ser verden mere hierarkisk og opfatter den som mere konfliktfyldt end den venstreorienterede. Det kan forklare, at den højreorienterede ønsker den mest dominerende som leder,« siger Lasse.

Det forhold, at skønhed scorer, og at kønne mennesker ofte har en mere let gang på jorden og får jobbet foran den mindre attraktive, er velkendt. Er det så årsagen til, at politikere i stadigt højere grad lader sig style?

»Vi spurgte også om det attraktive udseende, men det er svært at udtage det alene af undersøgelsen, fordi det er en del af det kompetente ansigt. Men der er helt sikkert også en karisma-effekt, selv om det ikke har været en del af min ph.d.«

Valgkampen mellem John F. Kennedy og Richard Nixon var den første, der i høj grad blev ført på TV. Det scorede den unge, energiske, charmerende og handlekraftige Kennedy stort på i forhold til den lidt blege og stramme Nixon. Da samme debat blev hørt som et radioprogram, var overvægten af stemmer for Kennedy mindre end efter TV-programmet. Det har tidligere forskning vist.

»Jeg tror, at massemedierne forstærker visse elementer mere end at de ændrer noget,« mener Lasse om nutidens fokus på udseendet.

Stemmer vi med øjnene og følelserne? Betyder det slet ikke noget, hvad der kommer ud af munden på politikerne?

»Jo, i høj grad. Men vi vælger også med følelser, ikke med øjnene. Vi bad også fem personer af hvert køn om at sige: Stem på mig. Lytterne sad med hørebøffer på og kunne ikke se kandidaterne. Der blev sendt en lys og en dyb udgave af stemmen. Helt generelt vælger vi den dybe stemme, hvis vi politisk ligger til blå blok. Vi har isoleret nogle effekter, og meget tyder på, at det hele spiller sammen. Udseende kan derfor, som mine resultater også viser, påvirke vælgernes beslutninger, men det er nok snarere vælgernes samlede pakke af indtryk af kandidatens udseende, stemme og naturligvis holdninger, som er afgørende,« siger Lasse, som netop skal i gang med et projekt, der skal påvise, hvordan medie-effektens indflydelse påvirker politikerne og vælgerne.

I et forsøg uden billeder bad man en række personer læse en beskrivelse af en kandidat, man gav det gode navn Christian Mortensen. I det første eksempel er han en kompromissøgende og samarbejdsvillig person, der privat betragtes som imødekommende. I det andet eksempel er samme Mortensen en person, der står fast på sine holdninger, og privat er en type, man ikke ønsker at støde eller fornærme. Deltagerne læste kun én af beskrivelserne. Jo mere højreorienteret, jo bedre syntes de om den sidste version.

»Det er altså forskellige typer af kandidater, man ønsker på fløjene. Jeg havde ikke forventet, at resultatet af mine undersøgelser gav et så konsistent mønster,« siger Lasse.

»Vi må forstå de psykologiske processer, der påvirker os. Forskellige typer af mennesker tænder på forskellige typer politikere. Derfor handler det om, at et parti må have typer, der fremstår maskuline og håndfaste, hvis de ønsker at trække højreorienterede vælgere, og de mere bløde typer til de venstreorienterede. I hvert fald hvis vi tænker på kernevælgere. Det er vanskeligere at flytte vælgere fra den ene fløj til den anden end det er at konkurrere om kandidater inden for samme fløj. Og så er der jo hele midterfeltet på tværs af partierne,« siger Lasse, som ikke ønsker at forholde sig til alt for konkrete politikere.

En af de tre bedømmere under hans ph.d.- forsvar nævnte Winston Churchill som et eksempel på en ledertype, mange vil have tillid til i en truende situation.

Kan han genkende sig selv i konklusionen? Som han sidder der med det lyse Beatles hår ned i panden og en blød, rødternet skjorte. Ville han også vælge den bløde type, der i forhold til hans forskerresultat nok vil være uegnet som den hårde leder.

»Ja, jeg kan godt genkende mig selv. Intuitivt er det ikke helt tosset, da jeg jo nok selv er lidt venstreorienteret. Men det er svært at sige, om jeg ikke også ville tænde på den dominante, hvis vi stod over for en krig. Vi bliver nok draget mod det, der er brug for i en given situation. Man kan sagtens finde konkrete eksempler, der går imod forskningsresultatet. En millionær kan jo godt stemme på Enhedslisten,« siger Lasse.

I gamle dage kendte vi vores politikeres ståsted på udseendet. Den bløde mand i sweater, hængerøvsfløjl og fodformede var rød, mens manden i skjorte, slips og jakke var blå. I dag er det anderledes. Nu går alle i ulastelige jakkesæt, selv de kvindelige politikere iklæder sig små neutrale spadseredragter, jakkesæt og silkebluser, der helst skal gå i ét med tapetet på Christiansborg. Typerne er udvisket, personligheden næppe til at få øje på. Kunne det tænkes, at det bidrager til den konsensus, der præger dansk politik og forvirrer vælgerne. Eller er det omvendt?

Selv folketingspolitikeren fra Aarhus Jens Joel fremstår i dag pænt friseret og med skjorte og jakkesæt.

Tilbage er ansigtstræk og stemme. Heldigvis.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Skoler og institutioner under ekstremt pres: Flere steder er mere end halvdelen af de ansatte ramt af sygdom

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Trods stribevis af drukneulykker: Hegn langs havnen er ikke kommunens livret

Aarhus For abonnenter

Efter drukneulykke: Jonas mistede også en ven i havnen - Vi bliver nødt til at overveje hegn

Sport

Aarhus United havde chancen for at drille Viborg: - Det lyder mærkeligt, men man vil næsten hellere være seks mod fem end seks mod fire

Sport

Erfaren stregspiller forlader Skanderborg-Aarhus: Tager til svensk klub

Så meget kan din bil sladre om dig og din kørsel: - Det korte svar er alt, man kan forestille sig

Aarhus For abonnenter

Mennesker med magt: Her er Bente Byudvikling

Aarhus

Nyt krisecenter skal hjælpe voldsramte kvinder i aktivt misbrug

AGF

AGF arver en halv million kroner fra fan: Han elskede sport og havde to fjernsyn, så han kunne se det hele

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Alarm 112

24-årig fik beslaglagt sin søsters bil: Kørte 111 km/t på Silkeborgvej

Aarhus For abonnenter

Ny rådmand varsler flere slanke højhuse: Fortætning er ikke et skældsord - det kan være godt for byen

Alarm 112

Far til tiltalt for masseskyderier: Vi har forsøgt at få hjælp

Annonce