Annonce
Østjylland

Først var det 930 - men nu er der 7425 husstande i Norddjurs med dårligt bredbånd

Syv gange så mange i Norddjurs Kommune kan nu søge om at få tislkud fra den statslige bredbåndspulje.

Energistyrelsen bruger nye dækningskort, så i stedet for 930 er der nu 7425 husstande i Norddjurs Kommune, som kan få tilskud fra statslig bredbåndspulje.

Norddjurs: Kigger man i den spritnye strategi- og handlingsplan om bedre bredbåndsdækning, som Region Midtjylland står bag sammen med alle 19 kommuner i regionen, så ser det egentlig ganske godt ud i Norddjurs med at få bredt bredbånd ud til alle. Men det skyldes, at regionen stolede på de tal, som var kommet fra Energistyrelsen - og som viste, at i Norddjurs kunne kun 930 husstande få tilskud til bedre bredbånd fra en statslig pulje.

Det satte avisen tidligere på året fokus på - og nu må man sige, at Energistyrelsen har taget kritikken til sig. Man har bedt selskaberne vurdere, om de havde indsendt det rette materiale - og det betyder en nærmest eksplosiv udvikling i tallene i Norddjurs, for nu er det hele 7425 husstande, som kan søge tilskud, fordi de har en en bredbåndsforbindelse på under 10 mbit i download og 2 mbit i upload.

- Det er altså over 36 procent af alle adresser i kommunen - inklusiv sommerhuse og virksomheder - der nu er med på listen over tilskudsberettigede, siger Maiken Bjerre Sørensen, der er projektleder for digitalisering og bredbånd i Norddjurs Kommune.

Annonce

Rapportens råd

Idékataloget har følgende punkter:

Kommunerne kan ved udbud af egen mobiltelefoni stille krav om yderligere dækning i udbuddet.

Kommunerne kan iværksætte målinger af mobildækningen målrettet områder med dårlig dækning.

Kommunerne kan sammen med lokale ildsjæle og leverandører være med til at sikre bredbånd til områder med dårlig dækning, især i tyndt befolkede områder.

Kommuner, hvor en særlig indsats er nødvendig, kan ansætte en bredbåndsmedarbejder, som kan koordinere arbejdet med lokale frivillige, virksomheder og teleudbydere.

Lokale grupper og kommuner kan gå sammen om at udpege områder og søge støtte fra bredbåndspuljen.

Kommunerne og regionen kan iværksætte tilbud rettet mod lokale borgere og ildsjæle med konkret vejledning i, hvad man lokalt kan gøre for at få bredbånd i området.

Norddjurs Kommune arbejder allerede med alle punkterne i idékataloget.

Allerede i gang

Strategi- og handlingsplanen, som blev vedtaget i slutningen af september, indeholder en række anbefalinger til staten og et idékatalog, som er baseret på forskellige tiltag i nogle kommuner.

Norddjurs Kommune har i længere tid arbejdet intenst på flere fronter med at forbedre de eksisterende mobil-og bredbåndsnetværk.

Den nye samlede handleplan for alle kommunerne i regionen spiller godt sammen med disse initiativer.

- Der sker rigtig meget i Norddjurs Kommune lige nu indenfor mobil- og bredbåndsdækningen. Det er dejligt at se, at vi er med helt fremme når det handler om de initiativer, som er med i strategi- og handlingsplanens idékatalog, siger borgmester i Norddjurs, Jan Petersen, S.

Samtidig håber han på hurtig handling i forhold til de anbefalinger, kommunerne er kommet med til staten og KL.

- Her tænker jeg især på, at der skal afsættes yderligere midler til bredbåndspuljen for at sikre, at der kommer bredbånd ud i alle de områder, hvor der ikke vil komme bredbånd på almindelige kommercielle vilkår. Sådanne områder har vi nemlig her i kommunen, siger Jan Petersen.

Samarbejde på Djursland

Norddjurs har ansat en projektleder på fuldtid og en projektleder på deltid til arbejdet med den digitale infrastruktur. Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune arbejder sammen om at løfte Djurslands infrastruktur. Dette samarbejde er blandt andet resulteret i DjurslandOnline.

I DjurslandOnline arbejdes der med at aktivere borgerne i kommunerne, så man kan synliggøre behovet for bedre bredbåndsforbindelser og mobilnetværket. Dette arbejde bruges i dialogen med bredbåndsleverandørerne, som skal investere i Djursland.

DjurslandOnline har også rådgivet og vejledt borgerne på Djursland med at søge den statslige bredbåndspulje. Det har betydet, at cirka en fjerdedel af alle annoncerede projekter i forbindelse med bredbåndspuljen nationalt, kommer fra Djursland. Midlerne fra bredbåndspuljen uddeles af Energistyrelsen senest i udgangen af 2016.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

Se de vilde billeder: AGF-triumf i Herning

Leder For abonnenter

Klimatosse: Kåringer er det sunde tilbageblik

Når et år rinder ud, så er det ensbetydende med, at der ses tilbage, hvilket også giver anledning til en masse kåringer i mange forskellige kategorier indenfor lige så mange forskellige områder. En af disse kåringer stod Dansk Sprognævn og DR1-programmet Klog på Sprog for i sidste uge, da årets ord blev kåret. Det er lyttere af programmet, der har indsendt deres bud på, hvilket ord, der indrammer 2019 på bedst mulige måde. Flere end 200 forskellige ord blev indstillet til kåringen, som endte med vinderen Klimatosse. Året 2019 har på mange måder været et klimaår. Der har været masser af fokus på klimaet, og der er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Det er blandt andet også derfor, at Time Magazine - amerikansk nyhedsmagasin, der siden 1927 har kåret årets mand/kvinde og siden 1999 årets person - har udpeget Greta Thunberg som årets person i hele verden. Den unge svenske teenager har formået det, som så mange andre har haft svært ved; at få klimaet bragt til bred debat og få det ud til hele det politiske spekter, hvor alle har skullet forholde sig til det. Og det var det, der blandt andet skete til det danske folketingsvalg. Og det var i timerne efter valgresultatet, at ordet klimatosse blev født, da Pia Kjærsgaard (DF) undervejs i sin tale til sit parti brugte ordet klimatosse, da hun skulle finde en forklaring på partiets elendige valgresultat. Tilbage til de årlige kåringer, som vi næsten ikke kan undgå at blive mindet om i december og januar. Uanset om det er i sportens verden, hvor der skal hyldes for de bedrifter, der har fået os til at juble, eller om det sker i erhvervslivet eller andre steder i vores samfund, så er årsskiftet altid en god anledning til at stoppe op, ser tilbage og sende en hyldest til de, der har gjort noget godt, de, der har skilt sig ud - og uanset om det er ord eller handlinger, så er det vigtigt at tage en puster i dagligdagen og huske på, at alt ikke er skidt og elendigt, men der faktisk også er grund til anerkendelse og begejstring. Og det er der mange eksempler på i vores lille land i løbet af et år. Hverdagen fylder os med svindelsager i både Forsvaret, i Skat og mod de socialt udsatte, som i Britta Nielsens tilfælde. Der er nok af politiske slagsmål og balladesager, der er altid én eller flere, der på de sociale medier er parate til at svine andre til for at hævde sig selv. Hverdagen er præget af den slags, og blandt andet derfor er det sundt for os at huske tilbage på de store stunder - og selv om de kan føles små og uden betydning, så udgør de en vigtig del af et års forløb.

Aarhus

Nyt i sagen om efterladte børn: To frihedsberøvet og en anholdt

Annonce