Annonce
Danmark

Første gang nogensinde: Nu bor der flere på Sjælland end i Jylland

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Især København og omegnskommunerne har været med til at øge den sjællandske befolkning de seneste år.

For første gang nogensinde bor der flere på Sjælland end i Jylland.

Ifølge Danmarks Statistik bor der nu 2.642.180 mennesker i Jylland. Det er lidt færre end på Sjælland, hvor indbyggerantallet er oppe på 2.646.379.

Udviklingen har baggrund i, at den sjællandske befolkning er vokset med cirka 190.000 personer de seneste ti år. Det er over dobbelt så mange som i Jylland.

Ifølge økonomisk konsulent Jacob Hangaard fra Dansk Byggeri er det særligt i og omkring de store byer, at der er sket en befolkningstilvækst.

- På Sjælland er befolkningen vokset i rigtig stor grad i København og i omegnskommunerne. Det skyldes både, at der bliver født flere børn, og at der sker en tilflytning fra udlandet, fortæller Jacob Hangaard.

Alene i Københavns Kommune er antallet af indbyggere vokset med 106.103 i de seneste ti år.

Det er en større befolkningstilvækst end i hele Jylland set over samme periode.

I Jylland skyldes væksten i befolkningen næsten udelukkende udviklingen i Østjylland. Her har byer som Randers, Aarhus, Silkeborg, Skanderborg og Horsens fået flere indbyggere.

/ritzau/

Annonce

  FAKTA: Sjælland overgår Jylland med 4199 indbyggere  

Der bor i dag flere personer på Sjælland end i Jylland ifølge Danmarks Statistik.

Det er første gang nogensinde, at der bor flere mennesker øst for Fyn end vest for Fyn.

Sådan fordeler indbyggertallet sig antallet af personer sig i de enkelte områder:

* Byen København (inklusive Frederiksberg, Tårnby og Dragør): 795.510.

* Københavns omegn 549.114.

* Nordsjælland: 464.668.

* Østsjælland: 250.161.

* Vest- og Sydsjælland: 586.926.

- Samlet for Sjælland: 2.646.379.

* Sydjylland: 724.687.

* Østjylland: 897.364.

* Vestjylland: 429.549.

* Nordjylland: 590.580.

- Samlet for Jylland: 2.642.180.

* Forskel i indbyggertallet mellem Sjælland og Jylland: 4199.

* Indbyggerantal på henholdsvis Fyn og Bornholm: 499.207 og 39.697.

(Tallene er opgjort ultimo tredje kvartal 2019).

Kilde: Danmarks Statistik.

Link til pressemeddelelse fra Danmarks Statistik om befolkningsudviklingen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Casper Elgaard får comeback bag rettet

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Aarhus

Se billederne af et oplyst Bispetorvet: Et lys for hver hjemløs i Aarhus

Annonce