Annonce
Aarhus

Første moské med minaret skyder op i Aarhus

<p>Kulturcentret på Sintrupvej kommer til at rumme Aarhus? første rigtige moské med både minaret og kuppel. ?Byggeriet går ifølge foreningen planmæssigt, og ventes færdig i efteråret. Foto: Axel Schütt</p>

Tyrkisk Kulturforening Brabrand er langt med at opføre den første moské i Aarhus med minaret. Men vil de kalde til bøn fra spiret?

Vil der blive kaldt til bøn fra en 24 meter høj minaret ved den nye moské, der er under opførelse i Brabrand?

Annonce

Sådan spørger Dansk Folkepartis ældrerådmand i Aarhus, Jette Skive, borgmesteren og rådmanden for Teknik og Miljø. Svaret venter hun nu på.

»Jeg har fået en del henvendelser fra borgere i nærheden af moskéen, der gerne vil have svar på, om der bliver kaldt til bøn fra den nye moské,« forklarer Jette Skive sin forespørgsel.

Hun taler om den tyrkiske moské, der er under opførelse på Sintrupvej 53 i Brabrand ved siden af genbrugspladsen. Kuplen på 13-15 meter kan ses fra motorvejen.

Er det et problem, hvis der kaldes til bøn?

»Ja, det ved gud, det er. Vi bor i et kristent land med religionsfrihed, men ikke religionslighed. Og det er i orden at ringe med kirkeklokker, men ikke at kalde til bøn fra en minaret,« mener Jette Skive.

Det er Tyrkisk Kulturforening Brabrand, der står bag opførelsen af den nye moské, som foreningen på sin Facebook-side selv fremhæver er den første moské i Aarhus med minaret.

Da lokalplan nr. 866 for moskeen blev vedtaget i Aarhus Byråd i 2010 blev tårnet i tekst og visualisering beskrevet som en »sylespids« på 24 meter formet i glasfiber. 29 ud af 31 politikere i byrådet sagde i 2010 ja til lokalplanen, som Dansk Folkepartis to medlemmer stemte imod, fordi minareten med daværende DF'er Lars Skovs ord var »et sejrs- og erobringssymbol«.

Dengang udspandt sig også en større politisk debat om, hvorvidt der skulle kaldes til bøn eller ej fra den kommende minaret ved moskéen. Planlægning og Byggeri i Teknik og Miljø lavede et notat, der fastslog, at man ikke fra kommunens side med miljøbeskyttelsesloven i hånden kan forbyde, at der ringes til gudstjeneste i kirker. Støj fra kirkeklokker reguleres nemlig ikke efter miljøbeskyttelsesloven, men efter regler fastsat af Kirkeministeriet. Moskéer og lignende fra andre trossamfund skal ifølge Miljøstyrelsen sidestilles med kirker, og derfor kan man heller ikke lave bestemmelser, der forhindrer at der ringes eller kaldes til bøn i andre trossamfund. Støjen anses som værende »samfundsaccepteret støj«.

Forudsætningen er dog, at der er tale om »normal gejstlig ringning«, og hvis en kommune vurderer, at der ringes eller kaldes til børn ud over hvad der må opfattes som normalt, er der mulighed for at gribe ind ud fra miljøbeskyttelsesloven. Det beror på en konkret vurdering.

»Det ryster mig lidt, at man ikke i et kristent land kan forbyde, at der kaldes til bøn fra en minaret. Ikke fordi det larmer mere end kirkeklokker, men ud fra en kulturel holdning bør der være en forskel. Men det må jeg jo så svare de naboer, der har spurgt mig. Og så må jeg se, om der er noget mit parti kan gøre ved det overfor regeringen,« siger Jette Skive.

Måske løser spørgsmålet sig af sig selv. I hvert fald på Sintrupvej. For i forbindelse med vedtagelsen i 2010 kom Tyrkisk Kulturforening byrådet og kritikerne i mødes ved over for forvaltningen at tilkendegive, at den ikke vil kalde til bøn fra centret. Det står i indstillingen til byrådet.

Århus Stiftstidende ville gerne have haft Tyrkisk Kulturforenings kommentar til bekymringen og svar på, om man agter at holde sit løfte om ikke at kalde til bøn fra den kommende minaret.

Men kulturforeningens formand, Bedit Toy, ønsker fred om byggeriet lige nu, og vil derfor gerne vente med at besvare nogen former for spørgsmål.

I har i 2010 lovet byrådet, at der ikke vil blive kaldt til bøn fra minareten. Står det stadig ved magt?

»Det kan jeg ikke svare på nu. Men vi skal nok svare på alle spørgsmål om en måned tid,« lover Bedir Toy.

I Dansk Folkeparti er Jette Skive ikke beroliget.

»Men jeg går ud fra at et ord er et ord,« siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce