Annonce
Kultur

Første navne klar til Wall of Sound: Festivalen har slået sit navn fast, siger booker

Saveus bliver et af hovednavnene på 2020-udgaven af Wall of Sound. Arkivfoto: Timo Battefeld
Det begynder at ligne noget med den tredje udgave af musikfestival på Fængslet, lyder det fra Horsens & Friends, der er lykkedes med at hente populære navne ind til næste års koncerter.

Horsens: De første navne til Wall of Sound 2020 er klar.

Horsens & Friends, der er en af fire arrangører, kan mandag afsløre foreløbig fire navne til den tredje udgave af musik- og kulturfestivalen på Fængslet. Og de er: Saveus, Hans Philip, Barselona og Clara.

- I 2020 går Wall of Sound ind i sit tredje leveår, og allerede nu er vi klar med de første kunstnere, lyder det i en pressemeddelelse fra Horsens & Friends.

- Højenergiske Saveus med Martin Hedegaard i spidsen bliver et af næste års festivals hovednavne. Derudover kan man glæde sig til at opleve Hans Philip, som tidligere var den ene halvdel af Ukendt Kunstner. Hans Philip begejstrede både anmeldere og publikum med sine første solokoncerter i sommer og med nyt materiale på vej til foråret bliver det fantastisk at få besøg af den meget talentfulde musiker, lyder det videre fra arrangøren.

Annonce
Barselona er blandt de første fire navne, der nu kan afsløres til Wall of Sound-programmet i 2020. PR-foto

- Vi er meget stolte

Derudover kan man opleve kometbandet Barselona samt det nye danske pop-stjerneskud Clara. Og så er der selvfølgelig mange flere navne på vej senere, fortæller Horsens & Friends. Det er en glad og ikke mindst stolt bookingansvarlig fra en af de andre arrangører, Kulisselageret, spillestedsleder Jeppe Vind, der om de første fire navne siger:

- Vi er meget stolte, og vi kan allerede nu fornemme, at festivalen har et godt navn i musikbranchen. Kunstnerne er interesserede i at komme og optræde på Wall of Sound, og at vi så oven i købet lykkes med at præsentere nogle af de navne, som vores publikum efterspørger allermest er jo fantastisk.

Festivalen er fredag-lørdag 4.-5. september. Billetsalget åbner torsdag 5. december kl. 10.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce