Annonce
Udland

Første person til at vandre i rummet er død

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Russiske Aleksej Leonov var det første menneske til at vandre i rummet. Han døde torsdag, 85 år gammel.

Aleksej Leonov, den første person til at gennemføre en rumvandring, er død. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Han døde på et hospital i Moskva efter lang tids sygdom, 85 år gammel.

Russiske Leonov var en del af to rumflyvninger. Den første var den 18. til 19. marts 1965, hvor han gennemførte det, der skrev ham ind i historiebøgerne for altid.

Han var den første, der i kredsløb om Jorden via en sluse forlod sin rumkapsel og begav sig ud på en vandring i rummet.

Det var dog lige ved at gå galt.

Da Aleksej Leonov åbnede rumkapslens luge, bevægede han sig ud i det rene ingenting med udsigt til det halve af kloden fra 500 kilometers højde. Han var kun forbundet til kapslen med et cirka fem meter langt kabel.

- Der var så stille, at jeg kunne høre mit hjerte slå, har Leonov fortalt den britiske avis The Observer.

- Jeg var omgivet af stjerner og svævede rundt uden ret meget kontrol. Jeg vil aldrig glemme det øjeblik.

Ude i rummets vakuum blev Leonovs rumdragt pustet op på grund af trykforskellen, så han ikke længere kunne klemme sig indenfor igen.

Han måtte derfor lukke luft ud af dragten for at kunne komme tilbage igennem lugen.

Det lykkedes efter en rumvandring på 12 minutter og 9 sekunder.

Problemerne sluttede dog ikke der.

På vej tilbage mod Jorden kom rumkapslen ud af kurs. I stedet for at blive mødt af en velkomstkomité landede de nye sovjetiske helte blandt ulve og bjørne i en skov i Sibirien.

Deres rumfartøj endte 2000 kilometer fra det planlagte landingssted, og de måtte sove to nætter i minusgrader i deres kapsel ude i skoven, før et redningshold nåede frem.

Ti år senere fik han sin anden tur ud i rummet. Her var han kommandør på Soyuz-rumskibet, der i 1975 blev sammenkoblet med et amerikansk Apollo-rumskib.

Leonov deltog senere i uddannelsen af kosmonauter og blev næstkommanderende på Jurij Gagarin Kosmonaut Træningscenter uden for Moskva.

Den nu afdøde rumvandrer er blevet foreviget på det store lærred. I 2017 var der premiere på den russiske film "Rumvandreren", der omhandler Leonovs bedrifter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce