Annonce
Aarhus

Første rigtige arbejdsdag for letbanen: Masser af tomme sæder

Jonas Juhl fra Aarhus C. nød, at der var god plads i morgen-letbanetoget til Aarhus Tech. - Før kørte jeg med bus, Linie 2A, og der stod vi tit som sild i en tønde, forklarede han. Foto: Axel Schütt

Passagererne har tilsyneladende ikke helt vænnet sig til, at Aarhus har fået en letbane. "Rolig nu", lyder det fra Midttrafik.

Tirsdag 2. januar begyndte den første "rigtige" arbejdsdag for Aarhus Letbane med tusindvis af århusianere, der skulle på job fra morgenstunden. Letbanen klarede opgaven fint - men der var overraskende få passagerer med.

Midt i myldretiden mellem klokken syv og otte kørte to næsten tomme tog fra Aarhus H. med retning mod Skejby. Først med afgangen klokken 7.45 med retning mod Skejby blev toget halvfuldt. Og det kørte næsten tomt tilbage.

Skal vi være nervøse?

Er der allerede nu noget, der tyder på, at byens nye letbane bliver en passagermæssig fiasko?

Det kan der endnu ikke gives et klart svar på.

For det første holder en del mennesker tilsyneladende fri 2. januar - at dømme efter antallet af biler på vejene i Aarhus Midtby tirsdag morgen.

For det andet er der endnu ikke kommet gang i de to "fødelinier" til letbanestrækningen i den indre by, strækningerne til Odder og Grenaa.

- Hånden på hjertet, først til efteråret får vi et retvisende billede af, hvor mange der vil bruge letbanen, siger Ole Sørensen, leder af planafdelingen i Midttrafik.

Først til efteråret. Hvorfor nu det?

Annonce

Det er ikke fordi, at Midttrafik ikke kan tælle, hvor mange der kører med. To letbanetog er forsynet med den nødvendige teknologi til at registrere, hvor mange passagerer der står af og på.

Det varer bare adskillige måneder, inden vi får letbanens fulde potientiale at se, mener Ole Sørensen.

I øjeblikket tyder intet således på, at strækningen til Grenaa åbner ret lang tid før sommerferien.

- Og så ryger vi ind i sommerferien og først derefter vil vi få at se, hvad letbanen kan rent passagermæssigt, mener Ole Sørensen.

I flere europæiske byer, som har fået moderne letbane og sporvogne, er andelen af borgere, der kører kollektivt, steget. Det er den samme udvikling, man håber på i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Flere mænd ville se Mormon-musicalen

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Annonce