Annonce
Biler

Facebook-grupper vinder frem med råd og dåd

Gruppen for VW Up og søstermodellerne Skoda Citigo og Seat Mii har over 5.800 medlemmer og er af de største grupper. Foto: VW
Mange bilmodeller har deres egne dedikerede facebooksider, hvor ejere og andre bilinteresserede udveksler erfaringer. Her er meget at hente, men du skal også kunne sortere i oplysningerne.

Få hjælp til at montere et midterarmlæn på en VW Up, tjek prisen på et serviceeftersyn, eller find de rigtige pærer til forlygterne på modellen.

Mulighederne for at få hjælp og vejledning på de mange facebookgrupper for bestemte mærker og modeller er nærmest uendelige. Det er en bevægelse, som har fået endnu mere vind i sejlene i takt med, at der kommer flere elbiler på vejene, hvor teknologien nogle gange er så kompleks, at de mest dedikerede brugere ofte ved mere end mekanikeren på værkstederne. Her er der tit også spørgsmål om opladning og de nyeste opdateringer.

Det er noget, som der er mange opslag omkring hos Tesla Owners Club Denmark, der har 3.100 medlemmer, og som i den uge, vi kiggede, for eksempel også havde opslag om prisen på reparation af et styretøj og forslag til at ordne et airconditionanlæg, som ikke virker.

Men også de helt klassiske modeller har en stor dedikeret følgerskare. Det gælder netop for VW Up, Skoda Citigo og Seat Mii. Den har over 5.800 medlemmer.

Annonce

Grupper spænder bredt

Der findes mange danske facebook-grupper for mærker og specielt modeller. Her er gruppen for VW Up/Skoda Citigo og Seat Mii en af de store.

Der er helt naturligt mange grupper for ejere af ældre bilmodeller. Men mange af de nyere har også fået deres egne. Det gælder for eksempel Ford Focus og den nye Opel Astra K. Der er selvfølgelig også en gruppe for VW’s Dieselgate Danmark.

En lang række af de nye elbiler har alle deres egne grupper. Her har Tesla-ejerne længe været nogle af de mest dedikerede. Tesla Owners Club Denmark tæller således over 3.100 medlemmer. Men også modeller som e-Golf, Hyundai Kona Electric og Kia e-Niro.

Svar på alle spørgsmål

Martin Ludvigsen Bredberg, der er administrator for gruppen med Up, Mii og Citigo, fortæller, at de fleste forespørgsler handler om reparation af ting, der er gået i stykker eller værkstedspriser, og at det ofte går ud på at blive afklaret.

- Folk får svar på deres spørgsmål, uanset, hvad det måtte være. Og de vender ofte tilbage med en tilbagemelding på, hvordan det er gået, siger han.

På den måde kommer erfaringerne de andre i gruppen til gode. Mange bruger også gruppen til at vende nogle tekniske spørgsmål før besøg hos værkstedet.

- Der kommer ofte spørgsmål, når folk er på vej til værkstedet. Eller måske endda sidder der. Det er ikke alle, som har tillid til værkstedet, og når man køber biler i denne prisklasse, betyder en regning på 1000 kr. mere, end hvis man har en større og dyrere bil, siger Martin Ludvigsen Bredberg, der fortæller, at gruppen også har undergrupper for styling og køb/salg.

Den findes en række grupper for VW-modeller. Her er der således grupper for både elbilen VW e-Golf og kombineret gruppe for e-Golf/Golf GTE, som er plug-in hybriden.

Facebook-grupperne har en funktion, hvor de kan medvirke til at få klarlagt forskellige ting, lyder det fra Thomas Hjortshøj, der er pressechef hos Volkswagen.

- Det er generelt positivt, at der er nogle steder, hvor man kan udveksle erfaringer og rådgive hinanden. Det gælder især elbiler, hvor man for eksempel kan diskutere omkring ladestruktur samt brugen af bilen, siger Thomas Hjortshøj.

Bedre forberedt

Især når vi taler om elbiler, er der meget at komme efter, vurderer Martin Messer Thomsen, der er pressetalsmand for Foreningen af Danske Elbilister (FDEL).

- Her er der simpelthen så meget at hente, og man kan få afsindigt mange informationer, siger Martin Messer Thomsen.

Han ser ofte, at folk, der har en bestemt elbil-model i tankerne, melder sig ind i god tid i forvejen, for at følge bilen.

- Så er de forberedt, når de køber bilen, siger Martin Messer Thomsen, der peger på, at det både handler om praktisk ting som den rigtige og billigste forsikring, men også teknik.

- En del af værkstederne kender ikke så meget til elbiler. Nogle gange ser vi, at der er nogle fejl, som et værksted ikke kan løse. Så kan man forhøre sig i facebook-gruppen og høre, hvordan det blev løst, og måske samtidig finde et værksted, som ved, hvordan man gør det, siger han.

Man skal dog også være opmærksom.

- Man hører sjældent fra de folk, som ikke har problemer med deres bil. Det er oftest kun dem, som har problemer, der reagerer, så det kan komme til at fylde uforholdsmæssigt meget, siger han.

Derfor skal man tage evt. kritik med et gran salt og undersøge sagen selv. En bil, som omtales negativt, kan godt være i orden alligevel. Martin Messer Thomsen peger på, at der også er en god selvjustits i grupperne, så gruppebestyreren fjerner opslag, som stikker af.

Tesla-ejerne er meget dedikerede. Tesla Owners Club Denmark har således over 3.100 medlemmer. Foto: Tesla
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

Annonce